Grøn mad
Koalitionen for grøn mad 2022-2023 består af CPH Food Space, Kitchen Collective og Saito CPH.
De har i fællesskab med koalitionen for retfærdig mad besluttet at arbejde med dagsordnerne:
Hvordan får vi forskellige madsystemer til at gå i dialog?
Vi vil arbejde for, at grøn mad ikke bliver en kampplads mellem eksporteventyr og nicheproduktion eller mellem ‘rigtig’ og ‘forkert’; Vi vil synliggøre, at der findes forskellige systemer og logikker – nogle spiller sammen, andre modarbejder hinanden – og arbejde for en nødvendig og konstruktiv dialog på tværs. Er GMO fx en nødvendighed i en grøn mad-omstilling? Økologien? Kødet?
Hvordan kan vi skabe en holistisk forståelse af grøn mad?
Vi vil skabe en samtale om kompleksiteten i den grønne mad: Grøn mad kan ikke blot reduceres til CO2-ækvivalenter. Vi vil modvirke, at grøn mad og bæredygtighed alene bliver marketingbegreber og arbejde for en inkluderende og bred deltagelse i både samtalen om og produktionen af grøn mad på tværs af værdikæder og aktører.
Hvordan kan vi gøre det grønne tilgængeligt?
Vi vil skubbe på en bevægelse mod mere grøn uddannelse, fra børns grønne kompetencer til madprofessionelle; Der er brug for fx ‘grønne kokke’, der understøtter grøn mad på nye præmisser. Vi vil sætte fokus på sproget og dets betydning for udvikling; Hvad sker der, når vi kalder noget ‘plantebaseret’, ‘grønt’, ‘vegansk’?
Madland om Grøn mad
Grøn mad er en central del af den bæredygtige forandring af madsystemerne. Vi er ganske enkelt nødt til både at dyrke, handle og spise mere plantebaseret, hvis vi vil sænke vores udledning af drivhusgasser og skabe sunde, robuste økosystemer. Og heldigvis behøver det ikke være et spørgsmål om pligt, når vi har en overflod af velsmagende grøntsager lige ved hånden!
Landbruget står i dag for omkring ⅓ af Danmarks samlede klimabelastning, og heraf står produktionen af foder og animalske fødevarer for cirka 89 procent. Læg dertil, at op mod 80 procent af vores landbrugsjord bruges på at dyrke afgrøder til dyrefoder, mens kun 11 procent producerer mad til mennesker. Og så har vi slet ikke medregnet de store mængder foder, vi importerer fra fjerne egne med både globale, sociale, miljø- og klimamæssige konsekvenser til følge.
Tendensen er global og vidner om, at vores madsystem, som det er skruet sammen i dag, simpelthen ikke er holdbart – hverken i forhold til at brødføde klodens støt voksende befolkning eller beskytte vores klima og miljø. Det gør grøn mad til en central del af et mere bæredygtigt madsystem med mindre udledning af drivhusgasser og sundere økosystemer både lokalt og globalt.
I Madland tror vi i høj grad på, at dyrehold kan indgå som en del af den bæredygtige forandring af madsystemet – det hele handler om, hvordan dyrene indgår i det øvrige økosystem, og lige så vigtigt hvilke animalske mængder, vi spiser. Kort sagt: Vi skal spise grønnere, så der kan produceres mere mad til mennesker og mindre foder til dyr.
En mere plantebaseret kost frigiver jord til at dyrke mad til flere mennesker, skabe mindre intensive landbrug eller give plads til mere vild natur. Men det handler ikke kun om, at maden skal være plantebaseret. Det handler også i høj grad om, at maden er dyrket på en måde, der efterlader en sund jordbund, skaber gode arbejdsforhold og lokalsamfund – og vigtigst af alt smager godt.
Madland vil sætte fokus på de kræfter i samfundet, der styrker grønne madinitiativer. Fra skolehaver til genindførelsen af en mangfoldig bælgfrugtproduktion og indfrielsen af det enorme potentiale, der gemmer sig i ’nye danske’ råvarer som tang og quinoa.
Referencer:
Rapport af Danmarks Naturfredsningsforening, 2020: https://www.dn.dk/media/71983/fra-foder-til-f%C3%B8de.pdf
Rapport af Danmarks Naturfredsningsforening, 2020: https://www.dn.dk/media/71983/fra-foder-til-f%C3%B8de.pdf
IPPC, 2021: https://www.ipcc.ch/