fbpx
Category Nyheder
Foto: Liv Kastrup for Madland

Er du nysgerrig efter at blive klogere på madsystemet, og hvordan du kan være med til at skabe forandring med din faglighed og profession? Madland søger en kommunikationspraktikant i foråret 2024 til at indgå i et lille og dedikeret hold, der arbejder konkret og i øjenhøjde med forandringskommunikation lige fra strategi og taktik til udførelse. Sammen får vi dit arbejde ud at leve i virkeligheden. Prøv kræfter med kommunikationsstrategi, pressearbejde, sociale medier og eventkommunikation og bliv en del af at skabe Madland Festival 2024, Madland Podcast, Madland Samtale og flere af vores andre formater.

Du er nysgerrig, kan lide at tage ansvar og bringe dine idéer i spil, og du kan arbejde både selvstændigt og på et hold. Vi har en solid erfaring med strategisk pr og kommunikation, og omsætter vores ekspertise og metier ved at bidrage til et sundere, grønnere, mere retfærdigt og cirkulært madsystem gennem Madland. Vi vil gerne lære fra os, og lære om nye perspektiver fra dig. Vil du med på holdet

Gentænk madsystemet!

Madland er et madpolitisk og fællesskabende samlingspunkt for dem, der arbejder og spiser for mere samfundsansvarlige madsystemer. Et samlingspunkt, hvor vi engagerer, inspirerer og begejstrer til undren såvel som handling. Det gør vi gennem møder, medier og viden og forbinder forbinde og ruste professionelle madfolk såvel som madborgere til at tage aktiv stilling til vores ansvar og indflydelse i den nødvendige forandring. Vi iværksætter Madland Festival, Madland Samtale, Madland Laboratorium, Madland Studietur og udgiver Madland Podcast, Madland Magasin, Madland Nyhedsbrev, Madland Madsystembryder, Madland Guide og meget mere.

Du kan få konkret erfaring med:

  • Pr- og kommunikationsstrategi
  • Medie- og presseindsatser
  • Udvikling af indhold til social medier, web og podcasts
  • Eventkommunikation
  • Tekstforfatning

Vi har mange års erfaring med alle discipliner, og er du den rigtige person, så skræddersyr vi et praktikforløb, så det passer både dig og os, og så du får en masse med videre i din værktøjskasse.

Lidt om praktiksamarbejdet

Madland består af Jacob og Marie og af og til Anton og Luna, derudover har vi et hold af eksterne kolleger og er en del af kontorfællesskabet og kooperativet CPH Food Space, hvor vi deler hverdag med andre madiværksættere og -organisationer. CPH Food Space i Kødbyen, København, bliver som udgangspunkt din arbejdsplads med mulighed for en fleksibel aftale, hvor du kan arbejde fra andre steder.

Praktikperioden ligger i foråret med opstart i februar. Arbejdstiden er 37 timer om ugen, og løn er efter aftale. Har vi vakt din interesse, så send os en motiveret ansøgning og dit cv senest fredag 20. oktober til Marie Sainabou Jeng på marie@madland.dk. Spørgsmål rettes også til Marie. Vi glæder os til at høre fra dig.

Følg med på @madlanddk og madland.dk og skriv dig op til Madland Nyhedsbrev via hjemmesiden.