Velkommen som Madland Medlem
I 2025 kan du blive medlem af Madland, men allerede nu åbner vi for tilmeldingen for dig, der ikke kan vente.
Vi velkommer alle madsystembrydere, og der er tre grundlag, hvorpå du kan blive medlem af Madland:
dig, der spiser for at gentænke og forandre madsystemerne
dig, der arbejder for at gentænke og forandre madsystemerne
din organisation eller virksomhed, der arbejder for at gentænke og forandre madsystemerne
Som Madland Medlem bliver du en del af Danmarks madpolitiske og fællesskabende samlingspunkt for alle os, der spiser og arbejder for at gentænke og forandre madsystemerne samfundsansvarligt.
Du vil månedligt modtage vores nyhedsbrev med de seneste nyheder fra Madland, stifter Marie Sainabou Jengs besyv på tidens madpolitiske og madsystemiske sfærer, og anbefalinger til sæsonens madpolitiske arrangementer, litteratur og læsestof og andet til din udforskning og fordybelse.
Derudover vil du modtage invitationer til samtaler, studieture, laboratorier, festival og de mange andre møder og begivenheder i Madland Program året igennem, hvor du kan tage del og være med til at engagere, spise, inspirere og begejstre til undren såvel som handling til bords med andre madsystembrydere. Som medlem kan du og dit virke også blive en aktiv del i Madland Koalitioner.
Det er gratis at være Madland Medlem.