Hvordan støtter vi bedst de unge jordbrugere, der skal forme fremtidens fødevareproduktion - og hvordan sikrer vi, at produktionen sker på en skånsom måde i harmoni med naturen? Foreningen Regenerativt Jordbrug leder efter gode løsninger på netop de problemer. Under Madland inviterer medstifter Sandra Villumsen på gårdbesøg hos producentfællesskabet Farendløse Mosteri for at dele foreningens tanker og idéer og give indblik i, hvad regenerativt jordbrug egentlig er for noget.
Antallet af unge landmænd er historisk lavt. Kun 6-7 procent er under 40 år, siger Danmarks Statistik, og gennemsnitsalderen for en dansk landmand er efterhånden oppe og runde 57 år.
De enorme stykker jord, der udgør størstedelen af det danske landbrug, er dyre at købe, og de færreste banker sidder tungere og tungere på lånene til en branche, de færreste ser en god forretning i. Det gør det svært for ungdommen at gribe faklen - men vil de unge overhovedet have den til at starte med?
“Rigtig mange siger, at de unge landmænd ikke er der, men det passer efter min bedste overbevisning ikke. De vil bare skabe et andet landbrug end det, der styrer branchen i dag,” insisterer Sandra Villumsen.
Hun er 36 år og højtuddannet akademiker, men befinder sig i dag så langt fra kontorlivet, som det næsten er muligt. I stedet er hun medstifter af det regenerative jordbrug og producentfællesskab på Farendløse Mosteri, hvor hun tjener en brøkdel af, hvad hendes uddannelse berettiger til, men til gengæld har fundet en mening i sit arbejdsliv, som mere end vejer op for den slanke indtægt.
“Jeg vil være med til at gøre en forskel, og det føler jeg, at jeg gør ved at arbejde med jorden og bidrage til at genoprette noget af det liv og den næringsbalance, der mangler i mange af vores udpinte marker. Og heldigvis er der en bred skare af unge jordbrugere, som også er motiveret til at være en del af det arbejde,” siger Sandra Villumsen.
Mange af de mennesker er en del af foreningen Regenerativt Jordbrug, som Sandra Villumsen er medstifter af. Et netværk af primært unge mennesker, der vil gøre op med traditionel landbrugspraksis præget af monokultur og pløjning af markerne - en praksis, man finder stadig mere evidens for svækker den vitale balance af liv og næring i vores landbrugsjord og bidrager til et usundt og ustabilt fødevaresystem.
De såkaldt regenerative jordbrugere forsøger i stedet at dyrke jorden på en måde, der ikke blot er skånsom, men faktisk også kan styrke jordens naturlige næringsbalance og lagre CO2 gavnligt i jorden snarere end skadeligt i vores atmosfære.
Vil sprede og opskalere god jordbrugspraksis
Tidligere på året blev foreningens to første seminarer gæstet af mellem 70 og 80 unge mennesker, der enten er eller har mål om at blive regenerative jordbrugere.
“Vi arbejder på en mindre skala end de traditionelle landbrug, og derfor går vi nok lidt under radaren. Derfor har vi startet den her forening, så vi kan bakke op om hinanden, udveksle vigtige erfaringer og sammen bidrage til at fremme en ny måde at dyrke fødevarer på,” siger Sandra Villumsen.
Selv om de unge jordbrugeres spirende bevægelse starter i det små, er de regenerative principper bestemt mulige at opskalere og efterleve, også i større jordbrug.
“Lige nu er vi praktikere og arbejder nedefra mod nogle løsninger, som vi kan skalere op på sigt. Og så håber vi på at statuere nogle gode eksempler, der inspirerer flere til at dyrke jorden på en mere bæredygtig måde - både på lille og stor skala.”
På Madland inviterer Farendløse Mosteri nysgerrige gæster forbi deres gård, hvor forbrugere kan få indblik i arbejdet med regenerative systemer, og hvor meget det egentlig kræver at fremstille den mad, vi spiser, hvis det skal gøres i harmoni med den jorden, vi dyrker den i.
“Jeg tror, det er vigtigt, at folk møder idyllen, men også ser hvor komplekst og arbejdskrævende det er at dyrke jordbrug. Når man forstår hvor meget tid og arbejde det tager, tror jeg også det giver en større forståelse for, hvorfor ordentlige råvarer koster mere,” siger Sandra Villumsen.
“Vi skal gerne have samlet endnu flere aktører, der vil bidrage til at bryde normerne inden for det her felt, så vi kan finde ud af, hvor vi skal hen i fremtiden - og der tror jeg det er essentielt fra vores position som små jordbrugere at vi får startet en folkestemning.”
Farendløse Mosteri inviterer til åben gård og cidersmagning 29. august fra kl. 11-16. De deltager desuden til Madlands åbning til en snak med andre spændende aktører om fremtidens fødevareproduktion.
Fakta - Mad:landet
Sporet Mad:landet inviterer dig ud af byen for at møde og lære af de landmænd, jordbrugere og producenter, der forsyner os. Det kan være gårdbesøg, høstmiddage, høsthjælp og meget mere.
Kom blandt andet med til:
- 10., 17. og 24. september: Seerupgaard - Sans Sæsonerne: kom på smagerundtur hos Amagers økogartneri og høst selv tre retter
- 13. september: Grønt Marked - Madmarked, talks og workshops
- 19. september: Jernbjerggård Økologiske Landbrugsskole - Landbrugs- og kokkeelever inviterer til markmiddag med højt til himlen
Denne artikel er skrevet til Madlands indstik i Politiken lørdag 29. august 2020.
