Kom og lær, hvordan man laver ekstravagant skummende te af vilde danske planter og tang. Arrangementet bliver afholdt af Wildcrafted Dinners, et nyt initiativ af en gruppe vilde madeksperter og kreative sjæle. Med en række events, er deres mål at åbne folks sind for indsamling af vilde planter (sankning), og vise hvor let tilgængelig og velsmagende vild mad kan være.
Arrangementet afholdes i kunstudstillingen, Brewing the Primordial Soup, om næring og evolution skabt af Georg Jagunov. Udstillingen finder sted mellem 15.08 -15.09 2020 på РИФ / Reef Art Space, et nyetableret udstillings- og eventrum. I forbindelse med udstillingen afholdes en række foredrag og workshops, med det formål at bringe natur, kunst og mad sammen. Vi opfordrer til at udforske og engagere os i vores omgivelser; i køkkenet, i kunstens rum eller i de naturlige omgivelser. Hvilken forbindelse har vi til de steder, vi får vores næring fra? Hvilke ritualer er del af den moderne madforbrugskultur? Hvordan påvirker dette vores fysiske og mentale helbred? Sankning, alternative måder at producere fødevare på, gastrofysik og evolution af madkultur – poetiske og praktiske visioner er sat i spil. Både udstillingen og events er stærkt inspireret af traditionel japansk kulturs syn på de essentielle aspekter af livet. Den iboende enkelhed, dybde og kontemplation er særlig værdifuld i disse genfødselstider. Lad os sammen reflektere over vores daglige evolution.
Arrangementet foregår på engelsk.