Foto: Signe Rønnegaard for Coffee Collective
Er du nysgerrig på, hvordan man laver din yndlings kaffedrik? Eller har du en espressomaskine derhjemme, som du gerne vil lære at mestre?
Coffee Collective inviterer dig indenfor i deres risteri og træningslokale. Få tips og tricks fra Coffee Collectives baristaer til, hvordan du kan mestre håndværket selv og kast dig ud i at lave en smagfuld espresso eller en cremet cappuccino.
Coffee Collective og deres baristaer sætter desuden skarpt på hvert led i kaffebønnens vej fra plante til kop, og hvordan de arbejder med et særligt fokus på bæredygtighed og etik, når det kommer til at vælge bønner til deres risteri og kaffebarer.
Coffee Collective er certificeret B-corp - det vil sige, at de forpligter sig på at bruge kræfter på at løse sociale og miljømæssige problemer. Deres kaffe er handlet direkte med kaffefarmerne. Du kan på hver eneste pose bønner se, hvem der har dyrket kaffen og hvor høj en kvalitetsbonus, Coffee Collective har betalt oveni markedsprisen for bønnerne til farmeren, fordi kvaliteten er højere end almindelig kaffe.
Kurset afholdes:
16. august kl. 17.30-20.30
17. august kl. 13.30-16.30 og kl. 17.30-20.30
23. august kl. 17.30-20.30
7. september kl. 17.30-20.30
8. september kl. 17.30-20.30
16. september kl. 13.30-16.30
20. september kl. 17.30-20.30
27. september kl. 17.30-20.30
En billet koster 800 kr.