Plantetopmødet inviterer professionelle køkkener til matchmaking med alle de bedste grøntsagsproducenter i Danmark. Kom og bliv inspireret af den mangfoldige høst, landets dygtige grøntsagsproducenter kan levere. Se, smag og oplev højsæsonen for skønne danske råvarer, og tal direkte med producenterne bag.
Plantetopmødet matcher på forhånd de tilmeldte køkkener med en række relevante grøntsagsproducenter, så alle køkkener får en skræddersyet matchmaking med dem, som kunne være en ny samarbejdspartner. Du kan desuden få indblik i spændende nye samarbejdsmodeller mellem producenter og køkkener og få viden om planteproteiner og fremtidens grønne menuer.
Målet er, at køkkener ved selvsyn kan opleve, hvor blændende fantastisk den danske højsæson er, og blive inspireret til et tættere samarbejde med lokale avlere. Samtidig kan avlere få indblik i den store innovationskraft og det store potentiale, der ligger i at komme tættere på restauranterne.
Arrangementet er ikke for privatpersoner, men folk, der arbejder i et professionelt køkken. Arrangementet er gratis.
Foto: Copenhagen Cooking