Madland Ordforklaring
Med Madland Ordforklaring tager vi hånd om nye, ukendte såvel som gamle, velkendte og komplekse fænomener i den danske og internationale samtale om madsystemer. Oftest er det ord eller begreber, der florerer i den offentlige madpolitiske samtale, som trænger til en kærlig hånd enten til forklaring, (ny)fortolkning, forskydning, formidling eller ligefrem forplumring. Det kan være højaktuelt såvel som hengemt og glemt, men i så fald vil det være ord, vi finder vigtige og relevante nok til at revitalisere og recirkulere i ordforklaringens nye klæder. Kort fortalt: en madpolitisk ordborg for madsystembrydere og andre nysgerrige. Opdateres løbende...
A
Akvakultur
Samlebetegnelse, der dækker over opdræt af fisk, skaldyr og tang. Fiskeopdræt foregår både i havet (havbrug) og på land (dambrug og RAS-anlæg). Opdræt af skaldyr og tang foregår kun til havs. Hvert år siden 2012 er der på globalt plan i stigende grad blevet opdrættet mere fisk end der fanges vildt. I Danmark kommer 10% af de fisk vi spiser fra akvakultur.
Kilder: Aarhus Universitet, EUMOFA, Miljøministeriet, Danmarks Statistik
Andelsgård
Hvis du vil bestemme, hvordan vores landbrugsjord skal dyrkes, er du nødt til at eje den. Og i dag ejes 60% af Danmarks landbrugsareal af bare 0,6% af befolkningen – primært storindustrielle landbrugsvirksomheder. Det er en skæv magtfordeling med store konsekvenser for grundvand, biodiversitet og meget andet. En struktur af få, store og dyre landbrugsarealer forhindrer nye kræfter i at blive en del af landbruget og gentænke, hvordan vi producerer vores mad – og det har fået folk til at samles i såkaldte andelsfællesskaber. Her rejser man i fællesskab penge til at købe landbrugsjorden op og skabe et sundere og mere demokratisk madsystem.
Vil du også tage del, så bliv fx medlem af Andelsgaarde, hvor du for 150 kroner om måneden støtter arbejdet for at opkøbe jord og etablere andelsgårde med en sundere landbrugspraksis for øje.
Kilder: https://crowdfunding.coop.dk/project/421/description & https://www.andelsgaarde.dk
B
Biofili
Ordret: Kærlighed til livet. Undertiden brugt som et samtidsdiagnosticerende udtryk til at beskrive den igangværende (gen)vækkelse og (gen)udvidelse af vores historisk indskrænkede økologiske bevidsthed. Det kommer fx til udtryk som en strømning af interesse for (andre) liv og levende (øko)systemer i arkitekturen, filosofien, litteraturen og kunsten såvel som i landbruget (særligt det regenerative), politik (jf. biodiversitetskrisens bevågenhed) og forvaltningen af landskaber og private haver (jf. naturnationalparker og ‘Vild med vilje’-haver). Oprindeligt blev begrebet introduceret af bio- og entomologen Edward O. Wilson i hans bog Biophilia fra 1984, hvor han præsenterer hypotesen om, at vi mennesker essentielt har en naturlig trang eller tiltrækning til andre livsformer og levende systemer.
Kilder: Edward O. Wilson og Britannica
Bioindikatorplanter
Spontane vildtvoksende planter, der forekommer med stor vitalitet i haver såvel som på dyrkede arealer og generelt i naturen – tidligere kendt som ‘ukrudt’. ‘Ukrudt’ er blot et udtryk for en plantes uheld ved at vokse et sted, hvor den er uønsket – af os. I virkeligheden er alle disse bioindikatorplanter sladrehanke om jordens tilstand under vores fødder. De kan bl.a. fortælle os om, hvor godt jorden dræner, om den er næringsrig eller -fattig og hvilke vigtige næringsstoffer, den evt. mangler. De lyver aldrig og har altid et vigtigt arbejde at udføre. Vi skal blot lære dem og deres roller at kende for at blive klogere af deres tilstedeværelse – og arbejde med dem for at forbedre vores jord og forståelse af livet deri.
Kilder: https://www.bioindikatorplanter.dk/, Hervé Longnonné og Gérard Ducerf
Biosemiotik
Studiet af den levende naturs processer og systemer ud fra et tegnteoretisk (semiotisk) perspektiv. Ifølge denne er den levende natur fuldstændig gennemtrængt af ‘tegnprocesser’, dvs. betydning. Alle organismer lever, set med biosemiotikkens brille, i et univers af kommunikation og betydning, en semiosfære. Denne brille er særligt relevant for at forstå regenerative jordbrugeres arbejde med at genoplive jorden. For at kunne give mere liv til jorden, må jordbrugerne aflæse mikrolivet i jordens opførsel som tegn på noget for at nærmere sig en forståelse af processerne og handle hensigtsmæssigt med henblik på at kere sig om selvsamme liv.
Kilder: Den Store Danske og Regeneration af Sofie Isager Ahl
Borgergrøntsager
De fleste kender nok fænomenet ‘borgerløn’, også kaldet ‘basisindkomst’ eller universal basic income (UBI): idéen om en indkomst, der gives ubetinget til alle borgere og som har en sådan størrelse, at det er muligt at leve af den, om end på et beskedent niveau. Konceptet kan spores helt tilbage til 1500-tallet, der er blevet eksperimenteret med det på næsten alle verdens kontinenter og flere danske partier har foreslået at indføre det inden for de seneste 30 år. Intet land i verden har dog gennemført en regulær borgerlønsordning. Hos Madland vil vi gerne introducere begrebet ‘borgergrøntsager’. Eller mere internationalt: universal basic vegetables (UBV). I stedet for at give folket et basalt pengebeløb, hvorfor så ikke give dem adgang til sunde, velproducerede grøntsager til samme pengeværdi, mens man sikrer ansvarlige jordbrugere salg af deres høst? For slet ikke at nævne hvad det kunne gøre for folkesundheden. Måske man kunne skabe mer- og flere værdier på den måde?
Kilder: Den Store Danske og UnHerd
Bælgfrugt
Som navnet antyder er bælgfrugter "frugter", der ligger i bælg. De stammer fra planter af ærteblomstfamilien som bønner, linser og ærter og er fulde af fuldkorn og gode næringsstoffer som protein, jern og zink, der gør dem til et oplagt alternativ til animalske proteinkilder. Lige så vigtigt gror de glimrende i vores danske muld og klima, og det kan derfor undre, at bælgfrugterne – især de danske sorter – kun ganske sjældent lander på vores middagsborde. Både klima og smagsløg vil nemlig takke dig, hvis du bytter kikærter og kidneybønner ud med ingrid ærter, samsølinser og de mange andre spændende danske sorter, vores jordbrugere i disse år arbejder for at genintroducere os til. Så hvad venter du på?
Kilder: Dansk Vegetarisk Forening og Københavns Universitet
C
Cirkulær produktion
At genbruge materialer og næringsstoffer i produktionskæden, så man minimerer spild. Det kan være et landbrug, der laver kompost af deres overskydende plantemateriale, så næringen derfra kan komme tilbage i jorden. Eller et ølbryggeri, der i stedet for at smide den overskydende mask fra produktionen ud, genbruger den som dyrefoder eller i mel, kiks og andre produkter. Vi ser hele tiden flere eksempler på cirkulær praksis i takt med at producenter sætter større fokus på at gøre vores madproduktion mere bæredygtig.
Civil madresiliens (eng. Civil food resilience)
Madborgernes muligheder for i deres daglige liv at være mere bevidste om madrelaterede risici, bedre i stand til at minimere unødvendige risici og bedre forberedte på at handle i fællesskab med andre for at sikre, at alle i samfundet har adgang til god, ægte og ordentlig mad i og efter en madkrise.
Kilder: National Preparedness Commission og Ordnet
D
Det globale syd
Et udtryk brugt i både den hjemlige og internationale offentlige samtale for at benævne en gruppe af lande i Afrika, Asien og Latinamerika, der i forhold til (set og omtalt fra) Vesten opfattes som mindre økonomisk velstillede og mindre industrielt udviklede end sidstnævnte. På den baggrund omtales de ofte som “udviklingslande” eller “underudviklede lande”. De lande, der allerede bliver – og forventes at (ved)blive – hårdest ramt af klimaforandringer, opfattes i øvrigt oftest som en del af det globale syd. Råvarer som kaffe, te, kakao og sukker, der forbruges i særligt høj grad i Vesten, produceres primært i det globale syd. Ligesom i Vesten, er der i det globale syd udfordringer med arbejdsforhold i jordbruget, madsuverænitet og adgangen til jord og frø fra arvesorter, der trækker tråde til de gamle kolonimagter og store multinationale fødevarekonglomerater.
Kilde: FAO, Ordnet og Oxford Languages
E
Efterafgrøder
I august sås der såkaldte efterafgrøder på landbrugsmarker over hele landet. Det gør man for at beskytte, nære og forberede jorden til såning af næste års planter og grøntsager - efterafgrøder som korn og bælgplanter gør nemlig en hel masse godt for jorden. Fx optager planterne frigivne næringsstoffer i jorden og “lagrer” dem vinteren over, så de ikke udvaskes, men i stedet kan frigives og bruges af vores grøntsagsplanter næste forår og sommer. Efterafgrøderne beskytter også jorden mod regn, og deres rødder forbedrer jordens struktur, så den ikke bliver for kompakt. Plantevæksten gavner også biodiversiteten og giver bedre levevilkår til dyr og insekter - og meget andet godt.
Kilde: Ordnet og Landbrugsstyrelsen
Eksternalitet(er)
Udtryk der primært bruges ifm. økonomiske beregninger af priser på varer og som benævner alle effekter, der påvirker menneskers liv, men som ikke har fået tilskrevet en pris og som der følgelig ikke betales for. En eksternalitet kan være positiv såvel som negativ. Uddannelse giver fx positive eksternaliteter, fordi uddannelse og forskning ikke blot gavner det enkelte individ eller virksomhed, men også har en afsmittende effekt på det øvrige samfund, fx når mange får gavn af nye videnskabelige opdagelser. Klimabelastning, luft-, miljø-, grundvands- og havforurening giver fx negative eksternaliteter, fordi forureneren ikke betaler for det tab af liv og velfærd, han påfører andre. Problemet er, at prisen på de varer, der produceres med ovennævnte konsekvenser, ikke afspejler den reelle (eller totale) omkostning, der er ved at producere dem. Hvis ikke disse eksternaliteter indregnes, betales den oversete pris for produktionen i stedet i liv. Den betales m.a.o. direkte i form af forringet sundhed, kortere levealder, skade på bygninger, klimaforandringer, tab af biodiversitet, døde vandløb og kystnære farvande, potentielt milliarder i øgede offentlige udgifter til sundhedsvæsenet, rensning af drikkevand mm. Disse forhold gør sig fx i meget høj grad gældende ved madproduktion og prissætningen af madvarer i Danmark.
Kilder: Information og Miljøstyrelsen
F
Forsyningskæde (engelsk: supply chain)
Forsyningskæden er betegnelsen for hele den proces, en vare gennemgår fra råvarerne høstes eller udvindes, og til det færdige produkt ender i din indkøbskurv eller på menuen hos et spisested. Kæden består af flere led afhængigt af den enkelte vare. Forsyningskæden beskriver for eksempel mejeriprodukters rejse fra husdyr til landmand til mejeri til supermarked - for til sidst at ende i dit måltid.
Kilde: Coop og Danmarks Nationalleksikon
G
Garden City Movement
Britisk bevægelse opstået i 1800-tallet med en drøm om at skabe rammerne for et godt og socialt retfærdigt liv med det bedste fra landet og byen på én gang – bl.a. ved at indrette mindre byområder på naturens præmisser med ⅙ by omringet af ⅚ multifunktionelt landbrugs- og naturområde. Klynger af mindre garden cities skulle fungere som satellitter for en større central by forbundet med jernbaner og veje, og næringsstoffer skulle cirkulere mellem alle dele af systemet. Selv om bevægelsen ikke fik ordentligt fat tilbage dengang, har tanken siden inspireret byer og byplanlæggere verden over til at tænke drømmen ind i en moderne kontekst.
Kilde: Britannica
Grøn trepart
Består i virkeligheden af syv parter (Regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening) plus et sponsorat på 10 mia. kr. ekstra fra Novo Nordisk. Størstedelen af aftaleparterne repræsenterer enten svinelandbruget, er stærkt afhængige af det eller har meget tætte bånd til industrien. Dette afspejles i aftalens indhold, hvor landbruget kompenseres på minkfarmer-niveau for at sikre areal til mere skov, mens den industrielle svineproduktion baseret på importeret soja fra afskovede områder i Sydamerika fortsætter ufortrødent. Regningen for forureningen som konsekvens af førnævnte (som fx indebærer livløse vandløb og døde kystnære farvande) sendes til os alle, også kendt som “skatteborgerne”, som kan se frem til at betale 40 mia. kr. for nævnte aftale i en arealfond, hvorefter vi kvitterer med et skattefradrag på Novo Fondens bevilling og til sidst spæder oveni med 30 mia. kr. mere for rent drikkevand.
(Satiriske) kilder: Greenpeace og Christoph Houman Ellersgaard, lektor og forfatter.
H
Havbrug
Opdræt af fisk til havs i store åbne netbure, der holdes flydende ved hjælp af flyderinge forankret til havbunden, der kommer til syne som store cirkler på havoverfladen. På globalt plan (Norge, Island, Færøerne, Canada, Chile, New Zealand, m.fl.) opdrættes der mestendels laks i havbrug, mens de 19 havbrug, der findes i Danmark, opdrætter regnbueørred. Havbrug kritiseres for at forurene havmiljøet, øge spredningen af sygdomme og havlus, se stort på dyrevelfærden, være årsag til reduktion af vilde fiskebestande i fjorde, have høj dødelighed blandt opdrætsfisk, være ineffektiv madproduktion på niveau med konventionel griseproduktion og fodre opdrætsfisk med vilde fisk, der udgør livsgrundlaget for fiskere i Det globale syd.
Kilder: Miljø- og Ligestillingsministeriet, Landbrug og Fødevarer, Dansk Akvakultur, Aegis, Living Oceans, Feedback Global, Feedback Europe, Vox, Ingen Burfisk i Havet og Nature.
Hengemme
At lægge til side, oplagre, opmagasinere. Sæsonen hos de danske jordbrug går på hæld. Flere gør jorden klar til vinteren og udbyttet de kommende måneder er begrænset. Derfor har man traditionelt sørget for at hengemme sommerens høst til vinter. Man hengemmer ved at konservere og gemme råvarer til den periode, hvor de ikke kan høstes friske. Dette kan eksempelvis finde sted ved syltning, tørring, henkogning eller fermentering.
Det er svært at spise lokalt, hvis ikke man har sørget for at hengemme sommerens overflod til vinterens knaphed. Hvis vi skal bevæge os i mod et mere lokalt madsystem, hvor mad ikke skal sendes på tværs af kloden, er det væsentligt at hengemning igen bliver en central del af vores madkultur. Tiden for at hengemme er nu.
Kilde: Den Danske Ordbog
Humus
Som du sikkert har hørt nørdede, unge jordbrugere tale om, har det ikke nødvendigvis noget med kikærter at gøre. Humus er samlebetegnelsen for de stærkt nedbrudte organiske stoffer, der er tilbage, når bakterier, svampe, regnorme og andre jordbundsdyr har nedbrudt døde dyre- og planterester. Humus er latin og betyder ‘jord’ eller ‘muld’. Humus har stor betydning for mikrolivet i jorden. Den er med til at give jorden en god “krummestruktur” ved at forhindre lerpartiklerne i jorden i at klumpe sammen. Det er uhyre vigtigt for både plante-, mikro- og dyrelivet i jorden. Humus er desuden det, der giver jorden sin mørke farve.
Kilde: Den Store Danske
Håndaftryk
Den største forskel vi madborgere kan gøre, er ikke begrænset til vores egen husholdning, men er ved at skabe forandringer i de fællesskaber, som vi indgår i. I samtaler og fælles handling. Dette er vores håndaftryk. Mens vores fodaftryk betegner de negative konsekvenser, vores forbrug har for biodiversitet, miljø og klima, så betegner vores håndaftryk de positive forandringer, vores handlinger kan skabe. Forandringen er størst, når vi foretager handling sammen med kolleger på arbejdspladsen, med naboer i lokalsamfundet og med folk i de foreninger og hverdagsfællesskaber, som vi indgår i. Lad os sammen sætte vores håndaftryk på verden!
K
Koalition
Vi er tæt knyttet til ordet koalition. Det er både navnet på vores stiftende bagland og nu også på den rammesætning, vi laver for Madlands fremtidige arbejde med skønne aktører fra hele madsystemet. Det skyldes, at koalition er det tætteste, vi kommer på at indkapsle vores værdigrundlag og arbejdstilgang i ét ord. Ordet stammer fra det latinske coalescere, som betyder at gro sammen - fx som en alliance mellem parter, der går sammen for at nå et fælles mål. Og netop det er kernen i hele Madlands eksistens: At skabe et madpolitisk samlingspunkt for alle os, der i disse år gror sammen i vores fælles arbejde for at skubbe til en bæredygtig forandring af madsystemerne i Danmark.
Kilde: Madlands egenrådige definition.
Kooperativ
Et kooperativ er en værdibaseret virksomhed eller organisation, som både ejes og drives af dens medlemmerne på demokratisk vis. Beslutningerne bliver taget ved årlige generalforsamlinger. Det er bl.a. den tanke, kooperativet CPH Food Space bygger på - et innovationshus og kontorfællesskab for madiværksættere og vækstvirksomheder, som arbejder med madoplevelser, nye tanker for madproduktion og samarbejder i og rundt om madens verden. Her sætter kooperativ-tanken en stærk ramme om det samspil og fællesskab, huset gerne vil fremme blandt dets medlemmer.
M
Mad
Madsystemer, madlandskaber, madpolitik … der er en grund til, at vi hos Madland er så konsekvente med vores brug af ordet “mad”. For det bruges simpelthen ikke nok; måske hjemme i køkkenerne, men ikke i den større, strukturelle kontekst. Her hersker “fødevarer” - et ord, der berøver den offentlige debat for madglæde og begejstring og i stedet koger mad ned til en simpel næringskilde og handelsvare. Og så er det måske ikke så underligt, at fokus er på effektivitet og stordriftsfordele snarere end kvalitet og gennemsigtighed, når politikere, landbrug og resten af “fødevareindustrien” skal træffe beslutninger om den mad, vi spiser. Skal vi lykkes med at vende den tendens, kunne vi passende overveje at ændre den måde, vi taler om vores mad på.
Kilde: Madlands egenrådige definition.
Madborger
En madborger er en, der ikke bare er en forbruger. Det er en, som ikke blot forbruger på konglomeraternes “neutrale” (super)markedsplads. Det er en, der indgår i – og har indvirkning på – et madsamfund, et madsystem, et madlandskab, og som tager madborgerskab. Det er en, der yder politisk indflydelse, når vedkommende handler og spiser. På nettet, i supermarkedet, i gårdbutikken, derhjemme, i forsamlingshuset, på restauranten. Vi er alle madborgere. Ingen er blot en forbruger. Vi former og forandrer verden, som vi spiser. Det har vi som madborgere både mulighed for – og magt til – at præge hver dag. Sammen og hver for sig.
Kilde: Madlands egenrådige definition.
Madland Festival
Da Madland Festival i 2020 meldte sig corona-trodsigt på banen, var det som reaktion på manglende alternativer i en tid, hvor andre festivaler i en lind strøm blev tvunget til eller valgte at gå ufrivilligt i hi. I år er madfestivaler, folkemøder og andre spændende formater imidlertid tilbage i sensommerkalenderen i stor stil - og det er vi lykkelige for hos Madland. Vi glæder os til at støtte op om de mange ting, der sker ude i madlandskabet, og derfor lægger Madland Festival i år ikke værtskab til sin egen festival, men sætter i stedet fokus på landets andre festivaler og events gennem et skarpt kurateret program, der dækker landets madpolitiske begivenheder.
Kilde: Madlands egenrådige definition.
Madpolitik
I Madland arbejder vi madpolitisk i bred forstand. Dvs. at madpolitik vedrører alle forhold og processer omkring mad. Magten til at bestemme hvilke råvarer og produkter madborgere har adgang til i butikker og på markeder er madpolitik. Fastsættelse af værdier og prioriteringer ifm. madindkøb til organisationer, offentlige institutioner og professionelle køkkener er madpolitik. Hvordan man på kommunalt, nationalt og mellemstatsligt plan regulerer (og ikke regulerer) landbruget og fastsætter rammevilkårene for produktion og distribution af mad; det er madpolitik. Hver gang du handler ind til et hjemmelavet måltid, er det madpolitik. Handlemuligheder og madvalg er lige så politiske, som de er økonomiske, personlige og kulturelle.
Kilder: Danmarks Nationalleksikon og Madlands egenrådige fortolkning
Madskov
Et dyrkningssystem, særligt udbredt inden for permakultur, der efterligner ung skov med fokus på planter og træer, der giver mad. Her dyrkes i tre til syv niveauer i blandingskultur, dvs. plantet ved siden af, over og under hinanden, i form af frugt- og nøddetræer, bærbuske, (særligt flerårige, men også etårige) grøntsager, bunddækkeplanter, klatreplanter, rodfrugter, mm. Kvælstoffikserende træer, som ikke nødvendigvis bærer spiselige frugter, er også vigtige at integrere, for at madskoven kan være selvforsynende med næring. Kaldes somme tider også skovhave eller skovlandbrug.
Kilder: Permakulturgaarden og Køge Fælles Jord
Madsuverænitet (engelsk: Food Sovereignty)
Hvem skal bestemme over vores mad? Det er grundspørgsmålet bag madsuverænitet, oftest omtalt i sin oprindelige engelske form “food sovereignty”. Begrebet beskriver et madsystem, hvor dem, der producerer, distribuerer og spiser vores mad, også kontrollerer værdikæden fra jord til bord – modsat i dag, hvor mekanismerne styres af virksomheder og markedskræfter. Det kræver lokale madsystemer med skånsom småskalaproduktion og korte, gennemsigtige værdikæder, hvor bønder i tredjeverdenslande fx ikke udnyttes af et globalt marked, der presser deres råvarepriser ned. Kort sagt skal ejerskabet over jordens ressourcer være på de mange producenters hænder – ikke de få investorers.
Madsystem(er) 1 ud af 2: Mad
I Madland benævner vi det, som nogle kalder ‘fødevaresystem’, madsystem. Sådan navngiver vi, fordi mad er andet og mere end fødevarer. Fordi ordet ‘fødevarer’ reducerer mad og måltider til blotte og bare handelsvarer; enhedsnumre. Fordi ‘fødevarer’ usynliggør, at mad og måltider er noget håndgribeligt, sanseligt, noget man kan smage på, noget man kan elske og noget man kan dele med dem, man holder af. Fordi mad er noget, som står os nært. Det vedkommer os og er vigtigt for vores liv og velvære. Fordi – som vi ynder at sige i Madland – vi ikke kan spise fødevarer. Og sidst, men ikke mindst, fordi det er afgørende for vores forståelse og handlinger, hvordan vi italesætter vores verden og virkelighed. Det varierer alt efter perspektiv, og kan diskuteres, hvorvidt der er ét eller flere madsystem(er) – deraf parentesen og tvetydigheden.
Kilde: Ordnet og Madlands egenrådige definition
Madsystem(er) 2 ud af 2: System
I Madland benævner vi det, som nogle kalder ‘fødevaresystem’, madsystem. Systema er græsk for ‘et sammensat hele’, hvorfor madsystem(er) skal forstås som det totale sammensurium af strukturer, lovgivning, forsyningskæder, professionelle køkkener, (super)markeder, personer, mm., der udgør rammer og vilkår for madens rejse fra jord til bord. Systemet er det, vi alle agerer i, reproducerer og udgør, når vi dyrker, producerer, tilbereder, sælger, handler og serverer mad.
Kilde: Ordnet og Madlands egenrådige definition
Marked
Ordet ‘marked’ er opstået via det oldfranske market. Det stammer fra det latinske mercatus i betydningen 'handel, marked', af merx 'handelsvare'. Udtrykket har udviklet sig fra at betegne en konkret geografisk handelsplads, hvor købere og sælgere mødtes fysisk, til mere generelt at dække de institutioner, der er dominerende for vareudvekslingen i vore dages digitale og globale markedsøkonomi. Skal vi gentænke vores madsystemer i en mere bæredygtig retning med flere lokale råvarer og større forankring i det danske madland, kan mindre, konkrete markedspladser som fx Grønt Marked agere som enormt vigtige samlingspunkter for at skabe nye fællesskaber mellem mennesker, bedre (mad)forbindelse mellem land og by, samt afgørende vidensdeling og opmærksomhed omkring råvarer i sæson, madhåndværk og vores landbrugsjordes tilstand.
Kilder: Den Store Danske og Grønt Marked
Mikroliv
Særligt indenfor regenerativt, økologisk og biodynamisk land- og jordbrug tales der meget om – og arbejdes med – at vi skal passe på mikrolivet i jorden. Herved menes der særligt svampenetværk (mycelier), bakterier og amøber. Mikrolivet eller mikroorgansimerne er livsvigtige, fordi de gør næringsstoffer tilgængelige for de planter, vi lever af – hvad end de planter er blevet omsat til kød eller ej. Planterne producerer sukker ved fotosyntese, hvoraf noget af sukkeret frigives til jorden, hvori mikroorganismerne omsætter organiske til uorganiske næringsstoffer tilgængelige for planterne. Det ideelle forhold mellem svampe og bakterier i en god landbrugsjord er 1:1, men på grund af blandt andet hyppig jordbearbejdning vil der ofte være en overvægt af bakterier i landbrugsjorden, hvilket ikke er optimalt. Dyrkningsmetoder med nænsom/minimal/pløjefri jordbearbejdning forsøger at opnå en fordelagtig balance og mangfoldighed i mikrolivet i jorden ved ikke at forstyrre organismerne unødigt og ødelægge skrøbelige svampeforbindelser og symbioser organismer imellem.
Kilder: Mit havelaboratorium og Økologisk Nu
Moderne slaveri
Forstås som situationer, hvor arbejde enten udføres ufrivilligt og under trussel om straf, hvad end det er af voldelig, økonomisk eller juridisk karakter. Af de såkaldt “subtile” typer straf, er der typisk tale om manipuleret gæld, tilbageholdelse af identitetspapirer eller indberetning til immigrationsmyndighederne. Eksempler på moderne slaveri er gennem den seneste tid blevet belyst, særligt i sydeuropæiske frugtplantager. Det er derfor nyttigt at forholde sig skeptisk og kritisk til frugter derfra, hvis man vil undgå at købe slaveri ind i stedet for ordentlig mad.
Kilder: DanWatch og ILO (International Labour Organization, FN)
P
PFAS
Per- og polyfluoroalkyl-stoffer (PFAS) er en stor gruppe af syntetisk fremstillede fluorstoffer, som har været brugt siden begyndelsen af 1950'erne i produkter lige fra brandslukningsskum og tøj til sko, mademballage og plejeprodukter. Stofferne er problematiske, eftersom de nedbrydes meget langsomt i forhold til andre stoffer og har uønskede effekter på mennesker og miljø. Derfor er de også særligt problematiske, da de kan ophobe sig i miljøet og kroppen i mange år. Øget risiko for kræft, dårligere immunforsvar, øget abortrisiko, lavere fødselsvægt og hormonforstyrrelser er blandt de negative effekter, som flourstofferne kan have.
Kilder: Sundhedsstyrelsen og Forbrugerrådet Tænk
Planetære grænser
Et begreb der bruges ifm. forskningen i den globale miljøtilstand. Forskningen tager sit udgangspunkt i, at Jorden betragtes som et komplekst sammenhængende system og bestræber sig på at forstå, hvordan ændringer i forskellige processer vil påvirke systemet som helhed. Ud fra den viden foreslås grænser for den menneskelige påvirkning af processerne. Formålet er således at beskrive et ”sikkert handlingsrum” for mennesker ift. påvirkningen af det globale miljø. Forskningen i planetære grænser omfatter ni komponenter, bl.a. biodiversitet, klima, arealanvendelse, forurening af ferskvand og forsuring af havet.
Kilder: Den Store Danske & Mandag Morgen
Plantebaseret mad
Mad baseret på planter, ja tak, men hvad dækker det egentlig over? Som med så meget andet kommer det an på, hvad vi taler om. Taler vi om plantebaserede måltider eller madvaner betyder det en diæt, der “består af hele og uforarbejdede planter som frugt, grøntsager, bælgfrugter, nødder, kerner, frø og fuldkorn, eventuelt med supplement af små mængder animalske produkter.” Taler vi derimod om plantebaserede produkter, skal de bestå af 100% planter. En tankevækkende anekdote om ordet ‘plantebaseret’ er, at professor i biokemi og ernæring Colin T. Campbell, der opfandt begrebet ‘plant-based diet’ i 1980’erne i forbindelse med et forskningsprojekt om sammenhængen mellem madvaner og kræftsygdomme, fandt det nødvendigt senere at tilføje ‘whole foods’ foran ‘plant-based’ for at tydeliggøre vigtigheden af at spise hele planter – ikke udelukkende forarbejdede – for at opnå de ønskede fordele og glæder ved plantebaseret mad.
Kilde: DTU Fødevareinstituttet og Center for Nutrition Studies
R
Regenerativt jordbrug
Regenerativt jordbrug er en måde at dyrke jorden på, hvor man genopbygger (heraf: re-generere) jordens frugtbarhed. Regenerative jordbrugere arbejder ud fra en holistisk tankegang, hvor kompostering og sædeskifte er nøgleord, mens alle former for sprøjtemidler og pesticider er bandlyst. Det handler om at binde kulstof i jorden og efterlade biodiversiteten og økosystemet et bedre og rigere sted, end da man tog første spadestik, mens man gror sundere, mere næringsrige madvarer.
Kilde: Regeneration
S
Samfundsiværksætter
Samfundsiværksættere sætter i værk, fordi de er frustrerede over de eksisterende systemer og tror på, at deres løsning kan gøre en positiv forskel for samfundet. Det er individer og initiativer, som har identificeret en samfundsmæssig udfordring, udviklet en løsning og mobiliseret et hold til at løse udfordringen mere effektivt, inkluderende og bæredygtigt. Kernen i at være en samfundsiværksætter er, at man selv har sat i værk — uanset om det foregår i en forening, en virksomhed, i en offentlig organisation. En afgørende drivende kraft er samarbejde på tværs af sektorer, hvor forskellige aktører udveksler viden, idéer, ressourcer og nye samarbejder opstår. Netværk, finansiering og opbakning fra andre er helt afgørende for, at samfundsiværksættere lykkes — og bliver ved, når det er svært.
Kilde: Akademiet for Social Innovation, rapporten Samfundsiværksætter
Samsansning
Begreb brugt indenfor smagsforskning under erkendelsen af, at vi smager vores mad med flere sanser på samme tid. Vi er siden barnsben blevet lært at omtale smagsansen i ental, men smag er hverken noget enkeltstående eller noget, vi kun sanser med ét organ, som fx syns- eller lugtesansen. Smag er til forskel fra disse, noget vi sanser med alle sanser samtidigt – og derfor bør vi snarere tale om samsansning eller smagssanserne i flertal.
Kilde: Smag af Susanne Højlund, Aarhus Universitetsforlag 2016
U
Udskalering
Bruges ofte i forskel til op- eller nedskaleringer. Ved ‘udskalering’ menes der altså ikke, at man søger at skalere (af scala, latin for ‘stige, trappe’) noget op eller ned i størrelse eller omfang. Man sigter snarere til at skalere noget ud, altså at ud-brede en bestemt form uden nødvendigvis at tale om størrelsesordenen. Et relevant eksempel er talen om udskalering af småskala jordbrug og maritime nyttehaver – her tales der altså om at skalere disse to dyrkningsformer ud til flere mennesker, således at de dyrker hver deres areal på en bestemt måde, uden at selve arealet eller hver deres foretagende skaleres op eller ned; det er selve (dyrknings)formen, der således skaleres ud.
Kilde: Madlands egen opsamling af betydninger.
Ultraforarbejdet “mad”
“Mad” (også kaldt UPF; ultra-processed foods) sammensat af såkaldte gruppe 2-substanser (olier, fedt, mel, stivelser og sukker) udvundet af ubehandlede, såkaldte hele mad- eller råvarer (whole foods). Ultraforarbejdet “mad” er altså sammensatte produkter (for man kan dårligt kalde det egentlig mad; derfor: “mad”), tilsat ingen eller relativt små mængder hele råvarer og ofte bemærkelsesværdige mængder salt, andre konserveringsmidler og kosmetiske tilsætningsstoffer som syntetiske smags- og farvestoffer. Produktgruppen ultraforarbejdet “mad” inkluderer brød, kiks, industriproducerede kager, is, chokolade, slik, morgenmadsprodukter, færdigretter, müslibarer, chips, andre salte og søde snackprodukter, samt sukrede drikkevarer som sodavand og energidrikke. Kødprodukter som nuggets, pølser og kødpålæg indgår også i nævnte kategori. Forskere, sundhedsmyndigheder og ngo’er på tværs af landegrænser og kontinenter advarer mod ultraforarbejdet “mad” i kor: minimér indtaget af disse!
Kilder: Public Health Nutrition, Videnskab dk og Kræftens Bekæmpelse
V
Vertikalt landbrug
Dyrkningsmetode, der modsat almindelige landbrug ikke spreder sig udad over store landarealer, men i stedet gror opad i stablede bede og etager. Det giver mulighed for fx at dyrke i højhuse direkte i storbyen under kontrollerede forhold, hvor man løbende kan justere på lys, temperatur, luftfugtighed og vandtilførsel for at give grøntsagerne de bedst mulige vilkår at gro under. De seneste år er vertikale haver blomstret frem over hele verden, men der er stadig tvivl om, hvor effektiv metoden kan gøres ift. energiforbrug og udbytte.
Kilde: Københavns Universitet
Vitalitet
Kommer af vita, latin for ‘liv’, og bruges i tre betydninger: 1) den vitalitet, vi oplever i hverdagen, når f.eks. børn strutter af energi og sundhed; 2) en særlig livskraft i levende organismer, der ikke er til stede i mineraler og krystaller og; 3) vitalitet som summen af de egenskaber ved plantefrøet, der bestemmer frøets aktivitetsniveau og præstationsevne gennem spiring og fremvækst. Eller som forsker Jens-Otto Andersen, der argumenterer grundigt for sammenhængen mellem madens vitalitet (i sidstnævnte betydning) og de spisendes sundhed, skriver: “Vitalitet – at modstå svære belastninger; at stå oprejst i stormen”.
Kilde: Vitalitet – fra muld til mave af Jens-Otto Andersen, Forlaget Kahrius, 2016.
Vårhunger
Et godt gammelt udtryk for perioden, der strækker sig fra den sene vinter til midten af foråret. Den hedder sådan, da det er i nævnte tidsrum, at vinterens forråd er ved at slippe op, mens de tidligste, nysåede, spæde afgrøder endnu ikke er klar til høst – hvorfor der altså er overhængende fare for at sulten – hungeren! – for alvor gør sit indtog, inden sommerens overflod strømmer ind over os. Fra vores nuværende plads om bordet i det globale nords industrielle madsystem, mærker vi dårligt vårhungeren og situationens potentielle alvor som mange i det globale syd gør – og som i øvrigt vores formødre og -fædre gjorde. Der skal ikke mange revner eller blokader i vores bestående globaliserede madsystem af lange, skrøbelige forsyningskæder til, før vi kan komme til at mærke de naturgivne forhold for madforsyningen på vores breddegrader – og så kan vi risikere på ny at komme til at lære vårhungeren at kende.
Kilder: Københavns Fødevarefællesskab, Lee Greens og Madlands egen definition
Ø
Økologi
Økologi som grundbegreb dækker over “videnskaben om organismers forhold til den omgivende verden”. Vi bliver hele tiden klogere på, præcis hvor afhængige verdens levende organismer egentlig er af hinanden - fra mennesker, dyr og voksende planter helt ned til orme, svampe og de milliarder af andre mikroorganismer, der lever i jorden. I dag implementerer flere og flere landbrug økologiske principper som biodiversitet og nænsom dyrkning af jorden uden fx sprøjtemidler og kunstgødning på deres marker.
Kilder: ESA (Ecological Society of America), IFOAM og Landbrug & Fødevarer
Økologisk succession
Økosystemers naturligt indbyggede udvikling og vækst, hvor træer vokser, arter flytter til og dynamikken og kompleksiteten øges af sig selv over tid i vores klima. I Danmark går den økologiske succession for eksempel fra ørken mod skov.
Kilder: Den Store Danske og Øm Klostergaard
Økosystem
Et økosystem dækker alle de forbindelser og interaktioner, der udspiller sig mellem levende organismer - dyr, planter, svampe osv. - og deres ikke-levende omverden som jord, mineraler, vand og luft. Hele kloden kan ses som ét stort økosystem, men kan også inddeles i mindre områder, hvor samspillet er særligt intenst - som skove, heder, søer, havområder osv. CO2, energi og meget andet cirkulerer naturligt både i og mellem alle økosystemer, det er vigtigt, at vi mennesker ikke forstyrrer de processer for meget. Flere og flere økosystemer over hele kloden er blevet bragt faretruende langt ud af balance gennem intensivt landbrug, fiskeri, træfældning eller lignende.
Kilde: Verdensnaturfonden og Danmarks Nationalleksikon
Madland forbeholder sig retten til at være kritiske og nysgerrigt spørgende til eksisterende definitioner, hvorfor ordforklaringerne tit vil have karakter af både forklaring og spørgsmål, selv hvis det kan føre til forplumring – for ofte er tingene og ordene ikke så soleklare, som man vil have os til at tro, hvorfor det er nødvendigt at spørge og undre sig, selv hvis det forplumrer eller forvirrer, netop for at vise, hvor vigtigt det er at stille kritiske spørgsmål til dem, der synes så sikre og klare i deres svar. Vi lader os meget gerne informere af alverdens eksperter, institutter, organisationer og myndigheder, men forbeholder os samtidig retten til at tænke selv og tilføje vores egne fortolkninger, spørgsmål eller betænkeligheder ved et givent ord, begreb eller fænomen. Kilderne, der har informeret ordforklaringerne, vil altid fremgå i umiddelbar forlængelse deraf.