Hvordan skaber man et festmåltid, der tager hensyn til dyr, mennesker og den planet, vi bor på?
Restauranten H15 inviterer til høstfest i Den Grå Kødby, hvor de samler et udpluk af de mange dygtige producenter og aktører, de arbejder med til daglig.
Glæd dig til en aften med grill, vin og visesang i skønsom forening, og bliv samtidig klogere på, hvordan nogle af landets bedste producenter skaber fantastiske råvarer og produkter med omtanke og respekt for verden omkring dem.
Der dækkes op på langbordene i Kødbyen, så I kan nyde en skøn aften i godt selskab med gode og ansvarlige råvarer. Høstfesten synges ind med danske viser leveret af Nikolaj Schiøtz og Kjeld Lauritsen til baren lukker.
Om leverandørerne:
- Blue Lobster er en platform, hvor fiskere, der fanger skånsomt, kan sælge direkte til restaurant og forbruger.
- Søtoftes Jordbrug & Gårdmejeri driver regenerativt jordbrug med fokus på dyrevelfærd.
- Devine importerer en vifte af naturlige vine, produceret uden kemikalier på marken eller i vineri.
Arrangementet koster 280 kroner+billetgebyr.
Foto: H15