Foto af Liv Kastrup for Madland
Hvor står København som en grøn, cirkulær og retfærdig madby, og hvordan spiser vi og arbejder for et gentænkt levende og samfundsansvarligt madsystem? Med støtte fra Københavns Kommune stifter Madland nu en koalition af aktører, der arbejder for København som gentænkt madby, og som vil styrke madforbindelsen mellem by og land. Som optakt inviterer vi til Madland Symposium 20. november og til en række events, hvor københavnerne kan møde byens frontløbere.
Er du optaget af København som grøn, cirkulær og retfærdig madby, og hvordan vi styrker forbindelsen mellem land og by? Vi inviterer dig til at tage del! Kom med til Madland Symposium: Gentænk København som madby mandag 20. november kl. 8.30-14.00 i Ungdommens Demokratihus i Kødbyen. Tilmeld dig her.
Her samler og sætter vi scene til en mangfoldig kollektion af byens frontløbere med taler, samtaler, laboratorium og fællesfrokost som startskuddet til en koalition og en inkluderende samtale om København som madby.
Større inklusion på tværs af system og nabolag
Gennem 10 år har København haft en international styrkeposition som en gastronomisk hovedstad ledt af fyrtårne i restaurationsbranchen, samtidig har byen udviklet sig til en mangfoldig myriade af fremsynende aktører fra hele madsystemet. Fra jord til bord i og omkring København.
Det er tid til at samle, sætte scene til og styrke nye og spirende stemmer af forandringsagenter og frontløbere lige fra bylandbrug, skolehaver og madmarkeder, til offentlige køkkener og restauranter og mindre samfundsiværksættere og omkringliggende kreative erhverv.
Sammen vil vi skabe en større kulturel forankring og sammenhængskraft blandt organisationerne indenfor og på tværs af nabolag og bygrænser, og vi vil dyrke de formelle og uformelle fællesskaber, der udvikler byen og sikrer borgere og erhverv et levende og godt by- og madliv.
Program
08.30 Morgenkaffe og croissanter
09.00 Åbning. Gentænk København som madby
Velkomst ved Marie Sainabou Jeng, programdirektør og stifter af Madland
09.15 Kollektiv samskabelse af madlandskabet
Hvordan ser vi på byen og vores nabolag med nye øjne og skaber fællesskaber og drivkraft i det urbane madlandskab? Ved Louise Kielgast, direktør ved Gehl.
9.35 Madland Samtale: Visioner for en gentænkt madby
Med Livia Urban Swart Haaland, stifter af Øens Have, FællesGro og ØsterGro, Line Rise Nielsen, madpolitisk direktør i Changing Food og Yunus Adam, medstifter af Grønt Marked. Modereret af Marie Sainabou Jeng fra Madland.
10.15 Pause og forfriskning
10.30 Mød 5 Madsystembrydere: Sådan gentænker vi København
- Fredrik Sahlin, stifter og gartner i Godis Grønt
- Rikke Pape, stifter af Byens Landhandel,
- Marie Hertz, kok i CulinaH og kulinarisk chef på Suhrs Højskole,
- Kristoffer Hartwig, stifter af Jungle
- Mia Maja Hansson direktør i Kitchen Collective, forperson i CPH Food Space og medlem af Kooperativ København
11.15 Madland Laboratorium: Doughnut møder Madland – at brødføde byen uden at æde Jorden.
Kan vi med afsæt i Dougnut-modellen omstille København til en mere grøn, cirkulær og retfærdig madby? Sammen udforsker vi med afsæt i vores respektive virker, hvordan vi kollektivt kan bruge Doughnut-modellen til at skabe en madby, der respekterer både planetens grænser og menneskers rettigheder lokalt og globalt. Hvordan begrænser og blokerer vores nuværende madby for vores arbejde, og hvilke barrierer og muligheder er der i udviklingen af de urbane madsystemer. Laboratoriet ledes af Jacob Rask, økonom, lektor ved Roskilde Universitet og stifter af Copenhagen Doughnut.
12.45 Afrunding: Koalition for et gentænkt madsystem nu og i fremtiden
Ved Marie Sainabou Jeng.
13.00 Fællesfrokost ved Marie Hertz, CulinaH.
Smuk sæsonfrokost på råvarer fra bynære jordbrug.
14.00 Tak for i dag og værsgo at slå dig løs i det øvrige program
Udforsk Gentænk København som madby
Mød, oplev og lær fra byens frontløbere! Fra 17.-26. november inviterer Madland dig og københavnerne ud for at møde, opleve og lære fra en række af byens frontløbere i og uden for byen med fællesspisning, smagninger, åben højskole og samtaler. Vi peger på 10 konkrete aktører, events eller andet, hvor du som madborger eller madprofessionel kan engagere sig.
Symposiet er støttet af Københavns Kommune, og er en optakt til et længerevarende samtale om og arbejde med udviklingen og sammenhængskraften i København mellem de samfundsansvarlige. Vi velkommer jordbrugere, producenter, købmænd, kokke, markedsfolk, akademikere, studerende, fiskere, iværksættere, medie- og madfolk og madborgere.