Mad:samtalen – gentænk forbindelsen mellem land og by

Da corona-pandemien for alvor bredte sit favntag ud over kloden, var det ikke kun adgangen til håndsprit, mundbind og respiratorer, der satte grå hår i myndigheder og borgere verden over.

Mens stadig flere lande lukkede hermetisk sammen om sig selv, bredte endnu en bekymring sig: Hvordan skulle vi få mad på bordet, hvis smittefrygten satte prop i fødevareeksporten? Hvad skulle vi gøre uden tomater fra Italien, avocadoer fra Mexico og ris fra Indien? Bekymringen steg yderligere, da FN i marts officielt varslede om øget risiko for global fødevaremangel.

Den truende fødevarekrise mundede de fleste steder aldrig ud i det worst case scenarie, mange frygtede. Men verden over satte uvisheden gang i strømninger, som kan give et vigtigt rygstød i kampen for at skabe et mere bæredygtigt madlandskab.

“I takt med, at det globale madsystem blev mere og mere hæmmet, skiftede fokus mange steder i verden hurtigt til den lokale fødevareproduktion. Det nære system, der kunne levere i en tid, hvor det globale risikerede at fejle - og nogle steder gjorde det,” mindes Line Rise Nielsen.

Hun er fødevarepolitisk direktør i virksomheden Changing Food og lab leader i det ambitiøse forandringsprojekt FoodSHIFT 2030, der arbejder for at trække Europas madsystem i en mere bæredygtig retning - blandt andet ved at gøre vejen fra landmand til forbruger kortere og styrke forbindelsen til den mad, vi spiser.

Til samtale om fremtidens madlandskab

I deres ni såkaldte Accelerator Labs over hele Europa, undersøger FoodSHIFT 2030 en lang række aspekter af madsystemet og koordinerer en fælles indsats for at udvikle det gennem workshops, vidensdeling og strategisk arbejde. Og i alle Labs - fra Danmark til Italien til Rumænien - oplevede man i coronaens velmagtsdage den samme tendens til at omfavne det lokale.

“Vi oplever ikke, at der efterfølgende har været nok fokus på de problemer, det globale fødevaresystem har haft under corona-krisen, og på de fordele, det nære fødevaresystem på samme tid har vist os. Den samtale synes vi er vigtig at sætte gang i, så vi også efter corona kan fortsætte og styrke vores fokus på at dyrke og handle lokalt,” siger Line Rise Nielsen.

Derfor inviterer FoodSHIFT 2030 til samtale om fremtidens madlandskab, og hvordan vi kan styrke forbindelsen mellem fødevareproducenter og forbrugere. Målet er blandt andet at sætte fokus på betydningen af, hvordan jord dyrkes, og at hylde det håndværk producenter lægger i de råvarer, vi spiser. Derfor inviteres gæster også til at krydssmage gulerødder og andre råvarer fra forskellige typer landbrug.

Vil udstille behovet for gentænkning

Arrangementet er en af flere begivenheder under Madlands spor Mad:samtalen, der rummer samtaler, debatter, podcasts og lignende med fokus på at gentænke maddanmark. 

“Vi håber på, at det data, vi samler i vores Labs, kan være med til at udstille behovet for forandring og sætte skub i udviklingen af madsystemet. Vi glæder os til at dele vores erfaringer på en madfestival som Madland og håber, at det kan motivere endnu flere til at gøre en forskel,” siger Line Rise Nielsen. 

FoodSHIFT 2030 inviterer til kick off og samtale om fremtidens madlandskab som en del af Madland afterparty 24. september.

Fakta - Mad:samtalen 

Sporet Mad:samtalen rummer samtaler og debat med fokus på at gentænke Danmark som madland under emner som iværksætteri, land- og jordbrug, klima, cirkulær økonomi, madspild mm.

Kom blandt andet med til:

• 31. august: KOST - Kød som krydderi? Fyraftenssalon og samtale om kødforbrug
• 1. og 8. september: Greater Copenhagen Food Startup - Få sparring på din gode forretningsidé til workshops for nye madiværksættere
• 23. september: Hahnemanns Køkken - “Sådan kan vi spise verden bedre” med Carolyn Steel og Politiken MAD