Foto: Liv Kastrup for Madland
'Vi må spørge os selv, hvad er det for en fremtid, som vi er i gang med at skabe i nutid.' Sådan faldt opfordringen fra min kollega Anton forrige torsdag, da han sammen med fem andre unge diskuterede fremtidens landbrug hos vores naboer i Ungdommens Demokratihus. Jeg fremhæver det, fordi jeg undres over, hvorfor dælen vi skal gøre tingene så komplicerede for os selv som samfund, skriver Madlands Marie Sainabou Jeng i sin seneste leder i Madland Nyhedsbrev.
Af Marie Sainabou Jeng
Sammenhængen mellem nutid og fremtid er jo åbenlys. Alligevel kan vi i madlandskabet lige nu betragte handlinger, som på ingen måde er med til at tegne en fremtid, som vi har lyst til at smage på. Lad mig give dig et par dugfriske eksempler. 15 års arbejde med det økologiske spisemærke er nu kørt under bussen af Regeringen. Så har vi turbokyllingernes tilbagetog i køledisken og supermarkederne, der helst skal regelrettes for at ændre praksis for et bedre klima.
Jeg lytter, og hører vores madministers snævre argument om, at det økologiske spisemærke samlet set har en begrænset effekt på afsætningen af økologiske varer i hoteller, restauranter og cafeer. Jeg lytter og hører producenterne sige, at det er forbrugernes skyld, at velfærdskyllinger må vige pladsen for turbo. Jeg lytter og hører repræsentanter fra supermarkederne konstatere, at lovgivning er det stærkeste middel for handling. Det sidste eksempel høstede jeg til en klimaworkshop om detailhandlen i Københavns Kommunes for et par uger siden. De tre eksempler viser, hvordan systemet tilgås i siloer og fragmenter. Hvor det er nogle andres skyld eller kræver andres handling, før man selv vil gøre en indsats. Så hvad gør vi?
Jeg vil anbefale minister, producent og supermarkeder at finde inspiration til gentænkning hos mindre aktører.
Her er der heldigvis hundredvis af eksempler på nogle, der helt egenrådigt gør en forskel og som ser sig selv som en del af et økosystem. Vi samlede en stor skare af dem til Madland Symposium sidst i november. Og hvilket privilegium at være i et rum fuld af personer, virksomheder og organisationer, der ikke lader deres praksis og madpolitik styre efter den laveste lovgivningsmæssige fællesnævner, men investerer i at gøre mere for det fælles bedste. Samfundsansvarlige mindre aktører, der allerede har forstået, at budgettet ikke alene går op ved kun at kigge på pengene eller pege på andre.
Med støtte fra Københavns Kommune har vi i København og omegn kortlagt 100 frontløbere, der gentænker København som madby og styrker madforbindelsen mellem by og land på tværs af madsystemet. Vi har udgivet kortlægningen som en Madland Guide, hvor du og andre kan se, hvem du kan handle hos, følge, støtte, spise hos – kort sagt gøre din indflydelse gældende hos.
Madkulturen har netop publiceret deres årlige måling af danskernes madkultur. Jeg hæfter mig ved det faktum, at alternative kanaler som madmarkeder, specialbutikker og gårdsalg åbner for et større engagement, at brugen af råvarer fra alternative kanaler hænger tæt sammen med et engagement i råvarer og madlavning. Det afspejler sig både i interessen for madlavning, ønsket om en høj råvarekvalitet og kendskabet til råvarernes sæson og oprindelse.
Jeg hæfter mig også ved, at sæsonens råvarer og de lokale produkter fylder stadig mindre i de daglige måltider. Der er altså al mulig grund til at arbejde for at skubbe på og guide til handling. Det gør vi nu både med den seneste guide og med vores Madland Guide til at købe lokalt i hele landet. Brug dem, del dem! Savner du nogle på listerne, så modtager vi altid gerne tips til at udvide.
Jacob og jeg har netop tilbragt god tid i Skåne til fremtidsskuen og planlægning af Madlands vilje i 2024-2026. Vi glæder os til at dele vores planer med dig. Mere om det i næste nyhedsbrev.
Lederen er bragt i Madland Nyhedsbrev #40. Find de seneste nyhedsbreve her og skriv dig op her, hvis du vil have dem og anbefalinger fra det madpolitiske landskab direkte i indbakken.
