Velkommen til Madlands kalender

Her kan du få overblik over, hvad der rører sig i det danske madlandskab i løbet af året,
fra spiseoplevelser og samtaler til deciderede festivaler – både i og uden for Madlands regi.

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Grøn madfestival

24. august kl. 16:00 - 20:00

I samarbejde med Valby Lokaludvalg og Københavns Fødevarefælleskab åbner Hotel- og Restaurantskolen dørene til et brag af en madfestival. Med fokus på klima og bæredygtighed i et madperspektiv har HRS taget hverdagsbrillerne på. 

Der bliver masser af inspiration at hente fra workshops og talks, hvor spændende profiler fra madscenen dykker ned i hver deres emne. Gæster kan bl.a. opleve madsystembryder Emilie Qvist Kjærgaard, medejer af Restaurant Medvind i Hanstholm, Trine Hahnemann, kok og kogebogsforfatter, Sebastian Holberg, vinder af Bocuse d’or 2021, Katrine Klinken, indehaver af specialbutikken HONNING, og Martin Keller og Katrine Ejlerskov fra Dansk Vegetarisk Forening og mange flere.

Der bliver også rig mulighed for at smage og købe gode råvarer med hjem, når lokale madproducenter og avlere samles til et grønt madmarked. 

Derefter kunne man jo godt gå hen og blive sulten – og det er der heldigvis taget højde for. HRS inviterer nemlig til langsbordsmiddag begge aftener, hvor elever og lærere i samarbejde med Neel Engholm, ejer af Plant Power Food på Nørrebro, serverer grønne retter under åben augusthimmel.

Festivalen er gratis og kræver ikke tilmelding, medmindre man ønsker at købe madbillet, der kan købes via linket herunder.

Foto: Tobias Breinholt Skanning

Detaljer

Dato:
24. august
Tidspunkt:
16:00 - 20:00
Hjemmeside:
http://hrs.dk/madfestival

Arrangør

Hotel- og Restaurantskolen

Sted

Hotel- og Restaurantskolen
Vigerslev Allé 18
København, 2500
+ Google Maps
Hjemmeside:
https://hrs.dk