Velkommen til Madlands kalender

Her kan du få overblik over, hvad der rører sig i det danske madlandskab i løbet af året,
fra spiseoplevelser og samtaler til deciderede festivaler – både i og uden for Madlands regi.

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Markvandring på Lerbjerggård: Andelsbevægelse og regenerativt jordbrug

27. august, 2022 kl. 11:00 - 12:00

Tag toget direkte til gårdporten, hvor Andelsgaarde og Madland inviterer til markvandring hos Nanna og Christopher på Lerbjerggård. De er pionerer inden for det regenerative landbrug, der producerer sundere råvarer og binder CO2, mens foreningen sikrer mere demokratiske ejerforhold over den danske landjord.

Omkring 0,6% af den danske befolkning ejer over 60% af hele Danmarks areal. Det er tilfældet, fordi danske landbrug er blevet færre og større. Læg dertil et gældsplaget landbrug og så har du opskriften på, at kæmpestore stykker dansk landjord – fra 2015 til 2018 et areal svarende til cirka en femtedel af Fyn – bliver solgt til udenlandske opkøbere eller kapitalfonde. Det tal kan meget vel være en betydelig del større i dag. 

Hvor retfærdigt og demokratisk er det, at så få danskere og udenlandske kapitalfonde bestemmer over så stor en del af vores landjord? Og hvorfor skal der dyrkes foder til husdyr på cirka halvdelen af Danmarks samlede areal, når vi kunne dyrke rigelig mad til mennesker på et langt mindre område – og tilmed udlægge større arealer til natur?

Disse spørgsmål pressede sig på, da foreningen Andelsgaarde blev stiftet i 2018. Det gør de stadig, men de seneste fire år har foreningen arbejdet på at demokratisere ejerskabet over vores landjord, give unge jordbrugere mulighed for at få jord på hænderne og være med til at lægge (og udlægge) jord til dyrkningsmetoderne for fremtidens landbrug, samt naturpleje.

Tag med Andelsgaarde og Madland på studietur i marken og bliv klogere på retfærdig mad. 

Efter markvandringen kan du slå dig ned ved opslåede borde i marken og købe grønt i boden til din medbragte frokost.

Arrangementet er gratis og kræver tilmelding via knappen herunder.

Foto: Andelsgaarde

Detaljer

Dato:
27. august, 2022
Tidspunkt:
11:00 - 12:00
Hjemmeside:
https://www.andelsgaarde.dk/det-sker/

Arrangør

Andelsgaarde
E-mail
info@andelsgaarde.dk
Se Arrangør hjemmeside

Sted

Lerbjerggård
Melbyvej 129
Melby, 3370
+ Google Maps