Er der gode forretningsmodeller for virksomheder, der tager samfundsansvar?
22. april 2024
15.00-18.00
Ungdommens Demokratihus, Slagtehusgade 10A, 1715 København V
Hvem betaler os, når vi som virksomheder og organisationer arbejder for at tage samfundsansvar? Det udforsker Kitchen Collective og Madland sammen, når et nyt netværk for grønne madiværksættere mødes for første gang under dette års Madland Festival. Kom og tag del!
Grønne iværksættere er samfundsansvarlige og motiveret for sociale og miljømæssige forandringspotentialer, hvilket ofte kræver en forretningsmodel, der består af flere ben eller markeder. Derfor ønsker Kitchen Collective at skabe et læringsrigt fællesskab for grønne iværksættere, der er klar til at udvikle deres forretning – hvad end der er tale om et nyt marked i Danmark eller i udlandet.
Bliv inspireret af andre grønne iværksættere, der er lykkedes med at skabe en bæredygtig forretning, hvor forretningsmodellen også finansierer samfundsansvaret.
På dagen inviterer vi også til workshop, hvor du har mulighed for at få kortlagt din egen forretningsmodel, hvad du tjener penge på, og hvad du kan tjene penge på, så du kan tage velovervejede valg om, hvad dit bidrag er til at investere i samfundet. Vi hjælper med at skabe bevidsthed om, hvilke af dine aktiviteter, der kan finansieres via kommercielle indtægter og hvilke aktiviteter der har potentiale for at blive løftet gennem partnerskaber og samarbejder.
Arrangementerne er for iværksættere, som ønsker at udvikle deres forretningsmodel med nye aktiviteter eller nye markeder for at blive en levedygtig virksomhed.
Netværket grønne iværksættere støttes af Erhvervsstyrelsen.
Program
15.00: Kom og grib en kop og noget sødt
15.15: Velkommen og introduktion ved Mia Maja Hansson: Hvad vil det sige at skabe forretning med en forandringsdagsorden
15.40: Mød 5 madsystembrydere og deres forretningsmodeller:
Livia Urban Swart Haaland, frilandsgartner og medstifter af Østergro, Øens Have, Gro Spiseri og Fællesgro
Aviaja Riemann-Andersen, direktør og medstifter, Agrain (by Circular Food Technology)
Mia Parstam, Event Project Manager i Do More Denmark
Marc Seerup, stifter af Økoskabet
Bodil Sidén, partner i KOST Capital
16.30: Pause
16.45: Workshop: Kortlægning af dine forretningsaktiviteter og finansieringsmuligheder
17.45: Opsamling
18.00: Kom med over i Kitchen Collective til et glas og aftensmad
Kitchen Collective byder deltagere i laboratoriet på middag.