Fælles frokostpause hos Café Mellemfolk

2. maj 2025
13.00 til 14.00
Café Mellemfolk i Mejlgade 53, 8000 Aarhus C
Pris: 125 kr.

Madland og Mellemfolkeligt Samvirke inviterer til fælles frokostpause hos Café Mellemfolk i Mejlgade 53. Caféen drives af et netværk af frivillige, der brænder for en mere retfærdig og bæredygtig verden. Café Mellemfolk serverer vegansk mad på ansvarligt producerede råvarer og donerer overskuddet til projekter, der arbejder for en mere bæredygtig og retfærdig verden rundt omkring på kloden. Her mødes vi madborgere og madsystembrydere imellem og begejstres, inspireres og samtaler over maden.