Det synes omsonst, at vi i Danmark praktiserer visse landbrugsformer, der har helt åbenlyst store omkostninger. Det er ikke længere skjult, at havet er dødt, at vores grundvand lider, og arter uddør. Det er tid til, at vi tager den store lommeregner frem og gør det tydeligt for hele værdikæden af madborgere, supermarkeder, producenter, landbrugere og politikere osv., hvad vores valg koster os som samfund, skriver Madlands Marie Sainabou Jeng i sin seneste leder i Madland Nyhedsbrev.
Af Marie Sainabou Jeng
Herfra hvor jeg står, ser det ud som om, at vi som samfund, anført af regeringen, satser på det store lykketræf i at løse de store kriser i stedet for at sætte handling bag vores viden om store åbenlyse problemer. I januar udkom en ny og længe ventet rapport fra Food System Economics Commission. Den peger på, og hold nu fast, at hvis vi gentænker vores madsystemer, kan vi spare op til 10 billioner USD. Altså knap og nap 69 millioner millioner danske kroner på verdensplan. Om året. Vores nuværende madsystemer og deres forvaltere bidrager fx til miljøforurening, tab af biodiversitet, ringe sundhed og dårlig trivsel. Regningen til omkostningerne til at rydde op er altså massiv. Det kan vi ikke længere sidde overhørig. Vi er nødt til at tale højt om det. Tale om den sande pris.
Som vi siger i Himmerland, hvor jeg har rødder, så er der aldrig noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Lige som vi under pandemien og i forbindelse med krigen i Ukraine fik øjnene op for værdien af (eller rettere manglen på) stærke værdikæder og en national plan og madpolitik for forsyning, så giver de triste omstændigheder omkring Nordic Waste i Kronjylland os en gylden mulighed for at løfte blikket og se på og forstå de skjulte omkostninger til samfundet. Det giver os også en gylden mulighed for at betragte krisen systemisk. For hvor i økosystemet ligger ansvaret, hvem bør betale, og hvordan sikrer vi, at det aldrig sker igen?
Kigger vi på madsystemet, så er det godt et år siden, at vi blev forargede og forfærdede over, at evighedskemikalierne PFAS landede i økologiske æg. Fælles for de to sager er, at årsagssammenhængen er kompleks, og derfor bliver det også komplekst at placere ansvaret. Vi har hele værdikæder, der er med til at opretholde et system, der er gået i stykker, og systemet kan kun fungere, når alle led arbejder sammen. Derfor skal vi også løse problemerne systemisk og i hele værdikæden.
Det synes omsonst, at vi i Danmark praktiserer visse landbrugsformer, der har helt åbenlyst store omkostninger. Det er ikke længere skjult, at havet er dødt, at vores grundvand lider, og arter uddør. Det er tid til, at vi tager den store lommeregner frem og gør det tydeligt for hele værdikæden af madborgere, supermarkeder, producenter, landbrugere og politikere osv., hvad vores valg koster os som samfund. I omstillingen til at få flere planterige måltider på bordet vil jeg fx gerne have bøjet i neon, hvad det koster os, når landets største producenter ikke vil forenes om en fremtid, hvor slagtesvin og malkekøer reduceres kraftigt, som rapporten ‘Fra foder til føde II’ fremskriver. Jeg vil vide, hvad det koster os i aftryk på grundvand og biodiversitet, når vi investerer 12,2 mio. kroner i at fremme bælgfrugter uden krav til landbrugsform. Det kunne også være givtigt at have klarhed over, om der venter os en sundhedsregning på overvægt, når vi spiser ultraforarbejdede plantebaserede produkter.
Jeg ved godt, hvilket madsystem vi spiser og arbejder for i Madland, men jeg advokerer først og fremmest for større gennemsigtighed og oplyste valg i det store fællesskab, så vi ikke skaber skjulte omkostninger, og så vi ikke løser et problem ved at skabe et nyt. Når vi spiser, producerer, dyrker, sælger varer eller driver politik, skal vi spørge os selv og dem vi handler med, hvilke skjulte omkostninger der er forbundet ved vores valg.
Vi er som samfund tvunget til at dreje hovedet om nye mål og gentænke. Lidt populært sagt, så har vi som verdenssamfund 10 billioner dollars købekraft til at sætte kursen anderledes, hvis vores magthavere kan se fidusen i at regne på den måde. Kan du?
Er du ny i fællesskabet, så inviterer jeg dig til at lytte til Madland Podcast episode 4 og 9, hvor jeg møder henholdsvis Line Rise Nielsen fra Changing Food og Jacob Rask fra Copenhagen Doughnut. Med hver deres faglighed lærer de os om den sande pris og en ny økonomisk forståelse af vores madsystemer.
Lederen er bragt i Madland Nyhedsbrev #42. Find de seneste nyhedsbreve her og skriv dig op her, hvis du vil have dem og anbefalinger fra det madpolitiske landskab direkte i indbakken.
Foto: Liv Kastrup for Madland
