Velkommen til Madlands kalender

Her kan du få overblik over, hvad der rører sig i det danske madlandskab i løbet af året,
fra spiseoplevelser og samtaler til deciderede festivaler – både i og uden for Madlands regi.

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Den Grønne Rygrad Inspirationsmøde 2022

22. september kl. 9:30 - 16:00

Den Grønne Rygrad og Haver til Maver inviterer skolechefer, lærere, kommunale konsulenter, naturfagskoordinatorer og Åben skole-aktører til inspirationsmøde i Haveselskabets Brøndsalen på Frederiksberg.

Tilmeldinger fra alle målgrupper og hele Danmark er allerede begyndt at komme, og vi mærker generelt interesse for dagen. Her kan I finde et detaljeret program for dagen og den formelle tilmeldingsprocedure.

Dagen er for dig, der ønsker inspiration og gerne vil bidrage med din viden og erfaringer om, hvordan den naturfaglige klima- og bæredygtighedsundervisning kan blive praksisnær, motiverende og handlingsorienteret bl.a. ved at styrke det kommunale fokus på Åben skole-indsatsen. Udover workshops, oplæg og vidensdeling mellem deltagerne som udbytte, så vil alle få mulighed for at få udgivelsen “Den Grønne Rygrad – en metodeguide til at styrke praksisnær grøn dannelse i grundskolen” og Den Grønne Rygrads didaktiske grundlag med hjem. 

 

Program

9.30-10.00: Check-in og kaffe og te 

10-10.15: Christian Ibsen, direktør i CONCITO og Daniel Hervik, direktør i Haver til Maver byder velkommen 

10.15-11.00: Repræsentanter fra folkeskolens mange aktører, fødevareminister Rasmus Prehn og programchef for CONCITOs  Klimaambassaden og Den Grønne Rygrad Synnøve Kjærland byder ind med deres vinkel på, hvordan skolen kan være én af drivkræfterne bag samfundets grønne omstilling og bl.a. fødevarer og maddannelses rolle i denne proces. Moderator Jacob Fuglsang, uddannelsesredaktør på Politiken

11.15-12.30: To handlingsspor bygget op om workshops, som veksler mellem oplæg, praktiske aktiviteter, vidensdeling og tid til at arbejde med egne lokale indsatser. Faciliteres af medarbejdere fra Den Grønne Rygrad og Haver til Maver og med inspirerende bidrag fra lærere, elever og kommunale konsulenter fra forskellige kommuner.

Den Grønne Rygrad fra kommunale strategier til praksisnær læring – tre workshops á 30 min.

1) Samarbejder på tværs af skole- og andre forvaltninger i kommunen.

2) Samarbejdet mellem lærer og Åben skole-aktører.

3) Elevinddragelse i læring om klima og bæredygtighed. 

Skolehaven, et jordnært, bæredygtigt og sanseligt læringsrum – tre workshops á 30 min. 

1) Kredsløb og økologi i skolehaven.

2) Grøntsagsdyrkning og grøntsagsmadglæde.

3) Skolehaven som en del af elevernes varierede skoledag. 

I tilmeldingsformularen markeres hvilket spor du ønsker at deltage i. 

12.45-13.30: Fælles frokost

13.30-14.15: Workshops i de to handlingsspor fortsætter

14.25-14.50: Fælles afslutning med et inspirerende og tankevækkende oplæg fra Astrid Sinnes, forsker og professor ved Norges Miljø- og Biovitenskapelige Universitet (NMBU) og forfatter til bogen “Action, takk! : Hva kan skolen lære av unge menneskers handlinger for bærekraftig utvikling”.

14.50-15.00: Den Grønne Rygrad og Haver til Maver samler op på dagen og runder det formelle program af. 

15.00-16.00: Alle deltagere inviteres til uformel netværkeri, hvor der vil blive serveret forfriskninger med og uden alkohol.

Inspirationsmødet starter og afsluttes fælles i Brøndsalen i Haveselskabets Have på Frederiksberg Allé 1, 1820 Frederiksberg C. Deltagelse er gratis, og der er naturligvis fuld, vegetarisk forplejning hele dagen. 

 

Spørgsmål og andre henvendelser angående dagen kan sendes til:

Synnøve Kjærland, programchef, Klimaaambassaden og Den Grønne Rygrad: sek@concito.dk

eller

Amalie Dynnes Ørsted, projektleder for Haver til Maver i Den Grønne Rygrad: amd@havertilmaver.dk 

 

Den Grønne Rygrad er et projektsamarbejde mellem den grønne tænketank CONCITOs Klimaambassaden og skolehaveforeningen Haver til Maver. Projektet er støttet i perioden 2019-2023 af Novo Nordisk Fonden.

Haver til Maver er en del af Madland Koalitioner.

Foto: Kasper Leegaard

Arrangører

Haver til Maver
Den Grønne Rygrad

Sted

Brøndsalen i Haveselskabets Have
Frederiksberg Allé 1
Frederiksberg, 1820
+ Google Maps