Simple Feast inviterer til uformel langbordsmiddag i deres ny spisesal på Refshaleøen. Aftensmaden på tallerkenen afspejler Simple Feasts samarbejde med nogle af Danmarks dygtigste økologiske avlere. Forvent en menu baseret på grønt og urter i sæson, blandt andet fra Grønholtgaard, Svanholm og Skovsgaard Gods og Naturbruget Tranum. Den er udviklet af Simple Feasts kokke, som blandt andet har en fortid på Restaurant Herman og The Fat Duck. Udover et fokus på lokalt grønt udforsker køkkenet på Refshaleøen nye måder at reducere råvarespild.
Pris: 175 kr. (fire serveringer) ekskl. drikkevarer
Arrangementet foregår 16. september og 23. september