fbpx

Franciska Rosenkilde har gennem sit politiske liv haft den grønne omstilling af madsystemet øverst på dagsordenen, og som hovedstadens kultur- og fritidsborgmester har hun de seneste år gennemført sit mest ambitiøse stykke arbejde til dato. Med kommunens nye mad- og måltidsstrategi har hun taget kampen op mod silotænkning og sat skub i en ny måde at arbejde med mad og måltider på. Målet er at barbere 25% af kommunens CO2-aftryk fra fødevarer inden 2025 og sikre grønnere mad på københavnske tallerkener gennem oplysning og inspiration snarere end løftede politiske pegefingre. I 2020 dykkede vi ned i Franciskas madpolitiske arbejde - læs eller genlæs portrættet her.

Tekst af Emil Stenz Aardestrup. Foto+video: Københavns Kommune (ovenfor) og Karl Einar Jørgensen for Koalition

Portrættet er udgivet på Koalitions platform i februar 2020, da Franciska Rosenkilde stadig var Kultur- og Fritidsborgmester i Københavns Kommune. En fuld oversigt over status på implementeringen af kommunens mad- og måltidsstrategi fra 2021 kan findes her.

Da Københavns Kommunes nye mad- og måltidsstrategi i august 2019 blev vedtaget i borgerrepræsentationen var det ikke bare en stolt sejr for initiativets bagperson, Alternativets kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde. Det var det største øjeblik i den ernærings- og geografiuddannede og tidligere koks relativt unge politiske liv.

Vedtagelsen af den ambitiøse strategi, der har til mål at reducere fødevarers samlede CO2-aftryk i kommunen med 25 procent i 2025, var tidligere blevet udskudt flere uger på grund af problemer med manglende høringer. Men selv om mange sukkede lettet, da forslaget endelig kunne vedtages, var fejring og afslapning ikke næste punkt på dagsordenen for Franciska Rosenkilde og Alternativet.

Straks efter vedtagelsen - til selv samme møde - fremlagde den grønne partiskare med Franciska Rosenkilde i spidsen i stedet et nyt forslag: Fjern alt rødt kød fra menuen i alle kommunale institutioner uden fuld forplejning.

“Vi vidste fra start, at det ville blive stemt ned, men det var vigtigt for mig at markere, at selv om vi havde fået vedtaget en ambitiøs ny mad- og måltidsstrategi, betød det ikke, at jeg ville stille mig tilfreds og slappe af. Vores grønne ambitioner kan altid blive større, og det vil jeg blive ved med at skubbe på for gennem hele mit politiske liv,” understreger Franciska Rosenkilde.

Hendes ord er udtryk for en stædighed, der har præget den tidligere klimaaktivist og selverklærede brostenskøbenhavners politiske liv, lige siden hun i 2014 meldte sig under fanerne i det nystartede Alternativet. Selv om klimaaktivisten i dag er blevet politiker, er der stadig blus under den oprørske ildsjæl, der lagde kokkejakken på hylden for i stedet at arbejde med mad og klima på et større, mere vidtrækkende plan.

Seks begivenhedsrige år i dansk politik - både som gruppeforperson og medlem af flere kommunale udvalg - kulminerede i 2018 med udnævnelsen til ny kultur- og fritidsborgmester. Og selv om den post ikke umiddelbart rimer på en baggrund med kokkearbejde og uddannelser i sundhed, ernæring og geografi, føler Franciska Rosenkilde alligevel, at hun er landet på den helt rigtige hylde.

“Det spændende ved mad er netop, at det er så indgroet en del af vores kultur. Alle har holdninger til vores madkultur, fordi mad er noget, vi forholder os til hver eneste dag - det er det, der gør mad til så vigtigt og spændende et område at arbejde med. Vores del af verden har frit valg på hylderne, når vi køber ind, men det betyder ikke, at vores valg som forbrugere er uden konsekvenser - og vi har været lang tid om at komme ind i madkampen i Danmark. Vores madkultur afspejler ikke den klimavirkelighed, vi lever i, og derfor er vi nødt til at justere - og vi har travlt,” understreger hun.

Mindre kød, mindre CO2, mere madglæde

Allerede fra hendes første spæde brostensår i Københavns pisserend har madglæde været et altoverskyggende omdrejningspunkt i Franciska Rosenkildes liv, hvor mad altid har var et samlingspunkt og køkkenet hurtigt udviklede sig til et frirum.

Garderobetjanser i ungdomsnattelivet på det københavnerhippe Jazzhouse blev derfor til et kokkejob hos Christianshavns frankofile hyggekrog Café Wilder og efterfølgende flere år inden for grøntsagsbaseret catering. Sideløbende bidrog uddannelser i sundhed, ernæring, geografi og geoinformatik til et støt stigende behov for at gøre noget ved vores madsystem og konsekvenserne det har for den verden, vi lever i.

“Jeg har altid følt mig meget forbundet til det økosystem, jeg er en del af, og været meget nysgerrig på, hvor vores mad kommer fra, og jo mere uddannet, jeg blev, jo mere indså jeg, hvor langt væk, vi byboer er kommet fra naturen, og hvor stort behovet er for at ændre vores fødevaresystem og genfinde forbindelsen til - og respekten for - naturen. Det er vigtigt at italesætte, men alligevel noget, man i mange år nærmest er blevet anset som halvskør for at snakke om. Det følte jeg et stort behov for at være med til at ændre,” siger Franciska Rosenkilde.

Koblingen mellem mad og klima tegnede vejen ind i politik, det var mærkesagen, hun meldte mig ind i Alternativet med, og nu er det også fundamentet under hendes største politiske projekt til dato.

Den nye mad- og måltidsstrategi i Københavns Kommune er på mange måder et mønstereksempel på, hvordan et madøre med en stærk klimaagenda kan skubbe til en højaktuel og relevant agenda inden for kultur og fritid: Nemlig det unægtelige behov for en grønnere og mere bæredygtig madkultur.

Grundstenene til strategien blev lagt ganske få måneder efter, Franciska Rosenkilde havde sat sig på borgmestertaburetten for første gang. Her stillede den nye borgmester et forslag om mere klimavenlig mad, som sammen med et lignende forslag fra Radikale Venstre blev afsættet til det ambitiøse tiltag.

Franciska Rosenkilde søgte i månederne op til udspillet ikke kun intern sparring i kommunen, men også vejledning fra et advisory board af stærke stemmer inden for både klima, økologi, sundhed, ernæring, madkultur og gastronomi. Et omfattende forarbejde, der sikrede et stærkt fundament af viden under den i mere end én forstand grønne borgmesters projekt.

70.000 måltider serveres hver dag i Københavns Kommunes skoler, kulturhuse, bosteder og andre institutioner. Det fører en årlig udledning på op mod 100.000 tons CO2 med sig - et klimaaftryk, som animalske produkter tegner sig for hele 91 procent af, selv om de kun udgør 44 procent af institutionernes samlede fødevareindkøb. De tal skal sænkes, understreges det i den nye strategi, der især har fokus på de mere belastende, røde kødtyper. Okse- og lammekød står nemlig for hele 45 procent af den samlede CO2 udledning, selv om det udgør bare 3 procent af indkøbene.

“Det er helt vilde tal, der fortæller, at vi har nogle meget lavthængende frugter at plukke, der kan reducere vores CO2-aftryk markant. I min bog kunne man godt fjerne rødt kød fuldstændig fra menuen i de kommunale institutioner, der ikke serverer samtlige måltider i en borgers hverdag,” siger Franciska Rosenkilde.

De belastende kødtyper skal reduceres, så der primært bruges mindre belastende typer som fjerkræ og fisk, lige som der generelt skal bruges færre animalske og flere plantebaserede råvarer med særligt fokus på proteinkilder som bønner, linser og andre bælgfrugter. Tiltagene har til mål at reducere CO2 aftrykket fra Københavns Kommunes institutioner med 25 procent, og at en så konkret målsætning har fundet vej ind i den officielle strategi er ifølge Franciska Rosenkilde selv en af de større opnåelser.

“At have den slags håndfaste politiske målsætninger er ambitiøst i sig selv og langt fra noget, man altid kan forvente at se i udspil som dette, så det er jeg enormt stolt  af, at vi har fået opbakning til. Der er ikke kun tale om gode intentioner, men om en målbar udvikling, som vi sort på hvidt har forpligtet os til at løfte,” forklarer Franciska Rosenkilde.

Et opgør med silotænkning og et hej til arbejde på tværs

De klimarettede råvaretiltag i den nye mad- og måltidsstrategi er suppleret initiativer, der skal styrke kommunens madprofil bredt inden for områder som ernæring, sundhed, velsmag, kvalitet og madglæde. For selv om det indledende fokus er på at at få styr på kommunens egen butik og accelerere den grønne udvikling internt, så skal mad- og måltidsstrategien på længere sigt også række ud over målsætninger for kommunens egne valg og klimaaftryk.

Det grønne arbejde skal spænde bredt, ikke blot på tværs af forvaltninger, men også ud på den anden side af de kommunale kontorer. Til erhvervslivet og iværksætteriet, men endnu vigtigere til de københavnske hjem, hvor støtte til sociale fællesskaber og fremmende initiativer inden for madkultur og maddannelse skal oplyse og inspirere forbrugere til blandt andet at få mere plantebaseret mad på deres tallerkener.

“Hvis vi som kommune bare ser indad, kan vi på relativt kort sigt bidrage til nogle store og vigtige ændringer, men på den længere bane er der også et stort udviklingsarbejde at hjælpe på vej, når det kommer til borgeres madvaner i hjemmet. Vores kødforbrug er stadig rigtig stort, og det er en stor udfordring at ændre folks vaner. Derfor har vi et politisk ansvar for at vise vej uden løftede pegefingre, men ved at være en kilde til inspiration og ved at lære især børn og unge ude i kommunens institutioner, at grønt kan være lige så smagfuldt, farverigt og spændende som det kød, mange har så svært ved at undvære,” forklarer hun.

Strategien er på mange måder et opgør med den silotankegang, der har for vane at præge landets større kommuner, og som i sidste uge fik Regeringen til at foreslå en afskaffelse af den adskilte forvaltning og administration i landets fire største byer. Et tiltag, som ifølge Københavns Overborgmester, Frank Jensen, ville give mindre bureaukrati og dobbeltarbejde.

Om den nye mad- og måltidsstrategi kan ses som en model for de nye tanker om storkommunalt arbejde, vil Franciska Rosenkilde endnu ikke spå om, men hun melder sig i koret, der gerne ser de bureaukratiske processer i kommunen reduceret.

“Københavns Kommune er på mange måder meget siloopdelt, og det er netop det, vores nye mad- og måltidsstrategi gerne vil gøre op med. Klimaarbejdet er et godt eksempel på et område, hvor det ikke giver mening at arbejde adskilt, fordi alle beslutninger har konsekvenser for alle dele af samfundet. Der er stor forskel på, hvordan man bedst arbejder med udviklingen af mad og måltider i en børnehave i Ishøj og et plejehjem på Østerbro. Derfor kan vi ikke bare udstikke en fælles anvisning fra toppen - vi er nødt til at samarbejde og kommunikere på tværs af forvaltninger, udvalg og partifarver så alle parter finder frem til deres rolle,” siger hun.

Bred opbakning til bredt samarbejde
Arbejdet med at implementere den nye strategi er blev skudt officielt i gang ved årsskiftet, hvor mad- og måltidsstrategien trådte ind i de kommunale budgetter fra 1. januar og tre år frem. Nu følger den klassiske politiske øvelse og den mere udfordrende del af arbejdet - nemlig at omsætte de store tanker og målsætninger til konkret forandring. En arbejdsgruppe med repræsentanter fra mindst fem og i bedste fald samtlige syv af kommunens forvaltninger skal sikre, at arbejdet sker i et stærkt samarbejde, der strækker sig over hele kommunen.

Københavns Kommune består af syv forvaltninger, hvoraf tre - Børne- og Ungdomsforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen - står for langt størstedelen af kommunens indkøb og madproduktion. Der indkøbes også fødevarer i borgertilbud under Kultur- og Fritidsforvaltningen og til forskellige medarbejderkantiner, mens Teknik- og Miljøforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen står for en meget lille del af kommunens fødevareindkøb.

De enkelte forvaltninger arbejder traditionelt mere individuelt med kommunens strategier og skal som regel kun afrapportere internt til egne udvalg. Med den nye strategis mere formelle organisering forpligter arbejdsgruppen sig ikke kun til at sikre et tættere dagligt samarbejde på tværs af forvaltninger, men også til som samlet enhed at afrapportere til borgerrepræsentationen, så man kan følge projektets udvikling som en kommunal helhed snarere end spredte indsatser fra de enkelte forvaltninger.

Håbet er at skabe en mere ensrettet og effektiv proces, og efterårets indledende fodarbejde har mødte bred opbakning. Politisk har udspillet alle partier i ryggen på nær Venstre og Liberal Alliance, men fremadrettet forventer Franciska Rosenkilde alligevel at måtte bevæge sig “to skridt frem og et tilbage” i det konkrete arbejde for at implementere de nye principper.

“Man kan ikke forvente ikke at møde modstand, når man begynder at pille ved et emne som mad. Lørdagskyllingen og mors frikadeller har så meget identitet og så mange følelser knyttet til sig, og det kan være svært at adskille de følelser fra vores helt faktuelle behov for at spise anderledes, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at overkomme klimaudfordringerne. Vi er nødt til at skabe forståelse for, at det er to forskellige diskussioner, både internt i kommunen og udadtil. Men selv om det er et svært politisk landskab at navigere i, er der heldigvis flere og flere, der tager klimaargumentet til sig,” anerkender Franciska Rosenkilde.

“Nu skal vi fandme have gang i den bæredygtige omstilling!”

Klimaspørgsmålet var også øverst på dagsordenen, da Franciska Rosenkilde deltog i åbningen af det gastronomisk legerum Staldkøkkenet i Københavns Grå Kødby. Her danner store, moderne køkkener en åben og nytænkt ramme om en lang række madudviklingsaktiviteter fra workshops og undervisning til produktudvikling og madiværksætteri.

Blandt brugerne af det nye rum er Københavns Kommune, der som led i den nye mad- og måltidsstrategi også vil bakke yderligere op om hovedstadens scene for madiværksætteri.

84348984_188063675621099_5816856061522211257_n
Franciska Rosenkilde var en af flere talere med den grønne omstilling af madsystemet på dagsordenen, da det gastronomiske udviklingsrum Staldkøkkenet åbnede i februar 2020.

Det sker blandt andet gennem et af de store projekter, der har slået sig ned bag Staldkøkkenets store glasfacader. Greater Copenhagen Food Startup er et samarbejde mellem Københavns Kommune, Erhvervshus Hovedstaden, CPH Food Space og Smag på Nordsjælland, som hjælper nye startups ind på markedet og giver dem mulighed for at udvikle deres forretningside sammen med erfarne eksperter fra madverdenen. Og det er et eksempel på et initiativ, der ifølge Franciska Rosenkilde er vigtigt at engagere sig i fra kommunal hånd for at skubbe til en grøn madudvikling på flere platforme.

“På kommunalt niveau leder vi hele tiden efter løsninger på de klimaudfordringer, vi står over for, men innovations- og iværksættermiljøet er også i høj grad med til at inspirere og finde de løsninger, vi skal bruge. Derfor giver det mening med et tæt samspil mellem Københavns Kommune og de mange modige madmenneker, der arbejder for at give forbrugere et bedre udbud af mad, udbrede en større viden om, hvor vores fødevarer kommer fra, og i det hele taget puste til samtalen om fremtidens mad og måltider,” siger hun.

“Nu skal vi fandme have gang i den bæredygtige omstilling!” var Franciska Rosenkildes første ord, da hun stod på scenen som nyvalgt borgmester for at afrunde Alternativets valgaften.

Et løfte, der siden er blevet arbejdet lige så ærgerrigt i retning af, som hendes tale indikerede den sene oktoberaften i Kulturstationen Vanløse. Et løfte, der har ført Københavns Kommune ud i et banebrydende grønt arbejde på mad- og måltidsfronten. Og et løfte, som Franciska Rosenkilde efter eget udsagn næppe nogensinde helt kommer til at kunne slippe.