fbpx

Performancekunst i kampen om retten til at dyrke oprindelige afgrøder og til forsvar for levende jord. Oplev Madland på nichescenen, Food is Now, på Roskilde Festival 2024, når The Mother Tree for første gang folder Back to the Roots ud med kunstneren Wanjiku, og fem madsystembrydere holder stærke taler om, hvordan de gentænker jorden mere frugtbar i deres respektive virker. Det sker fredag 5. og lørdag 6. juli.

Foto: Liv Kastrup for Madland

Tag med Madland på Roskilde Festival 2024 og vær med til at udfolde madsystemets forunderlige verden på Food is Now. Scenen har maden i centrum, og årets tema er jordens uendelige potentiale og unikke smagsunivers. Food Is Now inviterer til workshops, paneldebatter, talks, performances, pop up-middage og sanselige smagsoplevelser og Madland både 5. og 6. juni op på træder på scenen, og sætter publikum i direkte forbindelse med madsystemet: 

 

Til forsvar for jorden! Mød 5 madsystembrydere

Lørdag 6. juli kl. 11.30 – Food is Now

Hvilken betydning har vores dyrkede land for vores råvarer, trivsel og fremtid? Dyk ned i mulden sammen med Madland og hør om jord, den regenerative jordbrugsbevægelse og maden fra sund og frugtbar jord fra dem, der går i front med at ændre madsystemet samfundsansvarligt fra muld til mave.

Lyt og spørg, når vi sætter scene til en jordbruger, filosof, møller, læge og politiker, der arbejder for at sikre dig og kloden en bedre fremtid. Madlands stifter, Marie Sainabou Jeng, leder dig igennem et mangfoldigt, madpolitisk og skarpt kurateret program med fem stærke talere.

Mød Livia Urban Swart Haaland, jordbruger ved FællesGro, Øens Have og ØsterGro; Anton Scharling Krebs, jordbruger og filosof ved Rabarbergaarden og Madland; Emilie Hansted Berning, møller ved Vild Hvede; Kristin Evensen Friis, læge og influent på @dr.kristinevensen samt Franciska Rosenkilde, folketingsmedlem for Alternativet.   

 

Back to the Roots som enestående live performance

Fredag 5. juli kl. 15.45 og lørdag 6. juli kl. 15.30 – Food is Now

Den kenyanske prisvindende performancekunstner Wanjiku opfører den samskabende live-performance 'Back to the Roots', der som filmen handler om at genoprette forbindelsen mellem og glæden ved vores fælles planet og menneskelighed. 

Med værket, der er skabt specifikt til dette års Roskilde Festival, inviterer hun dig til at deltage i en transformerende oplevelse. På Food Is Now løfter hun sløret for den koloniale arv, der skubbede indfødte afgrøder til side og erstattede dem med "kapitalafgrøder" til eksport. Sammen vil I nu genopdage disse afgrøders oprindelige navne og finde en vej til healing og vækst. 

Stå forenet med Wanjiku og vær vidne til afkoloniseringen af disse engang så skamfulde afgrøder, mens de genvinder deres plads på vores tallerkener og i vores hjerter. Sammen genopdager vi skønheden ved indfødte superfoods og genskaber en vigtig plads til dem. 

Wanjiku er en prisvindende performancekunstner og rituel aktivist fra Kenya. Hun er blevet undervist i de gamle prækoloniale frø- og høstritualer af kvinder i Mukambani, Kenya. Wanjiku rejser og optræder overalt på det afrikanske kontinent. Hun har sin base i Danmark. 

Back to the Roots performance er skabt i samarbejde med lyddesigner og komponist Stéphane Rombi (FR), koreograf og instruktør Vibeke Muasya (DK) og producer Benjamin Muasya (DK/KE) fra Mother Tree. 

Back to the Roots er skabt i samarbejde med Madland med støtte fra OpEN – Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje. Se filmen og lyt til podcast her. 

Se hele programmet for Food is Now her.