Hvordan kan vi forandre vores madsystemer til at være mindre klimabelastende, mere livgivende og mere retfærdige? Det kan du blive meget klogere på lørdag 21. september kl. 10-19 i gården på Fælledvej 12, hvor Madland i partnerskab med Mellemfolkeligt Samvirke inviterer til madmarked, filmvisning, samtaler, oplæsninger og musik for Retfærdige Madsystemer.
Kan festivaler agere forandringsagenter på den madpolitiske scene, og hvordan sikrer vi klimaretfærdighed i det globale syd? Spørgsmål som disse og flere til udforsker Madland sammen med The Mother Tree og Roskilde Festival Gruppen på vidensfestivalen GRASP 27. september 2024. Kom med, her får du en appetitvækker på det madpolitiske program præsenteret i partnerskab med GRASP.
Få grøn hverdagsinspiration, smag på havens høst, lær om urter og former stiklinger, lyt til generationsopråb og hent nytænkende perspektiver for fremtiden. Haver til Maver og Madland præsenterer Dyrk Livet Festival 2024 lørdag 14. september kl. 10-16 i smukke omgivelser midt i Haver til Mavers skolehave i Frederiksberg Have. Du er inviteret!
Hvordan styrker vi salget af økologiske, grønne og lokale varer til madborgerne? I partnerskab med FællesGro og Kitchen Collectives netværk for grønne iværksættere samler vi jer, der sælger på marked, i butik, CSA og andre fællesskaber, i alliance. Det sker tirsdag 27. august i København hos Kitchen Collective og 18.+19. september i Præstø på Oremandsgaard Gods.
Tjek de vigtigste datoer og sæt kryds i kalenderen for sommer og efterår 2024 i Madland. Her får du et overblik over samtaler, laboratorier, festivaler, studieture og symposier, som vi sætter i verden i koalitionerne og med gode partnere. Skriv dig op, følg med i Madland Nyhedsbrev og vær først til at blive inviteret til at tage del.
Midt i en dramatisk og højaktuel retssag mod Kenyas regering for at genvinde retten til at dyrke og bevare egen madkultur, der finder sin afgørelse i juli, sætter Mother Tree og Madland endnu engang scene til en af det globale syds vigtige stemmer, når den prisvindende kunstner Wanjiku opfører 'Back to the Roots', der handler om at genoprette forbindelsen mellem vores fælles planet og menneskelighed.
Hvordan klipper vi navlestrengen til de globale madsystemer og fremelsker nysgerrighed, engagement og vilje til handling mod flere lokale madsystemer og fællesskaber?
I partnerskab med Roskilde Festival Gruppen inviterer Madland i 2024 til tre laboratorier om, hvordan byhaven kan bruges som et lokalt samlingspunkt, fællesskab og laboratorium for gentænkte madsystemer.
Lokale madsystemer og korte værdikæder fra bonde til bybo. Nu har købkvinde, Rikke Pape, åbnet endnu en landhandel i København. Byens Landhandel er rykket ind på Vesterbro i Saxogade og bliver en del af det socialøkonomiske fællesskab Settlementet. Det blev fejret torsdag med åbningsfest.
Er du nysgerrig på madkulturens betydning for et land, der er ramt af konflikt og krig? I partnerskab med Køkkener i Konflikt inviterer vi til tre langbordsmiddage og samtaler, der i 2024 skal gøre os klogere på madens rolle under aktuelle konflikter. Den første omhandler palæstinensisk madkultur og sker hos INSP i Roskilde søndag 26. maj kl. 17.30- 20.30. Køb billet her.
I dag til Madland Festival 2024 inviterer produktionsselskabet, The Mother Tree, og det madpolitiske samlingspunkt Madland til symposium, der ser kritisk på, hvordan vi spiser og arbejder for mere klimaretfærdige madsystemer, og sikrer unge jordbrugere i det globale syd retten til at dyrke deres oprindelige afgrøder. Premieren på ‘Back to the Roots’ sker sammen med Hotel- og Restaurantskolen, og film og podcasts skal derefter rundt på højskoler, festivaler og skabe grobund for en koalition for forandring.