Med Madland Madsystemskole #3: Økologisk jordbrug og regenerative principper rykker vi ud af byen, og tager på studietur hos to fantastisk inspirerende bynære jordbrug både uden for København og Aarhus, nemlig hos Egelund Madskov i Aarhus og hos Drys i Ballerup. Det sker fredag 3. oktober, og du er inviteret til gårdbesøg og fredagsbar.
What if we swapped our fast-paced, hyper-efficient ways of farming, distributing, shopping, and cooking for something slower—more mindful? Could this shift bring farmers and city dwellers closer together? Might it open doors to fresher, greener, more local food for everyone—citizens, producers, shops, restaurants, and canteens—while reminding us of our role in shaping the food systems we rely on? Join the Danish Town Planning Institute, ActionAid, Villette, and Madland at the Copenhagen Architecture Biennial on 24 September.
Det er en af landets vigtigste festivaler, hvis du spørger os. 21. september kl. 10-18 inviterer Grønt Marked til den første biodiversitetsfestival, der fejrer mangfoldigheden på den københavnske madscene. Foruden et bugnende marked med mere end 30 producenter, landmænd, kokke, bagere, bryggere, biavlere, møllere, slagtere, pølsemagere og ostemagere, så er der samtaler ot taler fra internationale såvel som lokale virker, smagninger, musik, udstilling og mad. Madland er vært for samtalen fra frø til feast – Hvem sikrer mangfoldighed på tallerknen?
Skal vi lykkes med en omstilling af landbruget, er der brug for radikale forandringer, men også radikale fortællinger, der kan forandre vores kollektive bevidsthed om landbruget. Andelsgaarde, Rødder og Madland inviterer til Foredrag med bid i: Kan kunst og kultur omstille landbruget med foredrag, film, grønne snacks og mulighed for fællesspisning torsdag 25. september kl. 16.00-19.30 hos Rødder.
Hvordan arbejder og spiser du aktivt og konkret for madsystemforandring i dit lokalmiljø? Hvem går forrest for at skabe bedre, lokale og resiliente madsystemer – og hvordan kan vi støtte og engagere os i deres arbejde? Det er netop de spørgsmål, der stilles, når Madland Madsystemskole inviterer til samtaler og laboratorier i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke under deres festival Climate Justice Days.
Kom med og del dine erfaringer og din viden, når Københavns Kommune og Madland inviterer til workshop og dialog for at give indblik og inputs til den kommende Mad- og Måltidsstrategi og Klimastrategi 2035. Vi samler grønne madaktører på tværs af værdikæden i København, og du er inviteret!
Fremtidens madhåndværkere skal lære og lade sig inspirere af de bedste. Så hvorfor ikke fodre deres nysgerrighed med inspirerende taler, oplæg, workshops og et festfyrværkeri af en frokost fra dem, der allerede har flyttet fagets grænser? Lige præcis det serverede endagsfestivalen, MAD Camp, da mere end 200 elever fra Hotel- og Restaurantskolen fik sig en oplevelse i gastronomisk verdensklasse til en hæsblæsende skoledag under teltdugene på Refshaleøen. Læs med her og få del i oplevelsen.
Hvad er de madsystemiske sammenhænge mellem landbrug, havbrug, værdikæde, mad og mennesker, og hvordan ruster man sig til tage aktiv stilling til samfundsansvar, gentænkning og handling? Nu åbner Madland Madsystemskole i København og Aarhus – en åben, demokratisk og madpolitisk eftermiddagsskole for unge og andre nysgerrige. Skolen stiftes som en del af Danmarks formandskab for EU, den er den første af sin art og bliver til i samarbejde med en række visionære organisationer. Første skoledage er 27.+ 28. august.
Klik ind, der hvor du lytter til podcast. Vi har netop åbnet sæsonen for madsystemforandring på lyd og udgivet hele 8 nye episoder af Madland Podcast. Denne gang i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke. I de nye episoder kan du høre eller genhøre taler og samtaler fra Madland Festival 2025, der skete for første gang i Aarhus. Det handler selvfølgelig om lokale madsystemer, og nu kan du møde madsystembrydere, der i og rundt om Aarhus skaber forandring og desuden lytte til åbningstalen fra festivalen.
I den komplekse og uigennemsigtige virkelighed, madens verden er, er det vigtigt og nødvendigt at lære om de systemiske sammenhænge. Derfor stiftes Madland Madsystemskole nu i samarbejde med en lang række visionære organisationer, der spænder hen over landbrug, hav, trivsel, global retfærdighed og engagementskabelse. På Madland Madsystemskole kan du bl.a. lære om EUs mad- og landbrugspolitik, at definere madpolitik for eget virke og hvordan fællesskaber driver forandring.









