Hvordan bruger vi kommunale madpolitikker som strategiske forandringsgreb? Hvad viser det nyeste forskningslandskab os om en mere robust vej frem? Og hvilke levedygtige forretningsmodeller for korte værdikæder og kompromisløse madsystembrydere kan udfordre de etablerede strukturer og transformere vores madlandskaber til gavn for de kommende generationer? Få indblik, overblik og udblik på Madland Symposium 2026 torsdag 19. november kl. 9.00-12.30 hos Madland i København.
Madland kalder medlemmer, allierede og grønne mad- og jordbrugsorganisationer til arbejdsfællesskab. Kom med til programmøde torsdag 19. november kl. 14.15-16.00 hos Madland i København eller digitalt. Vi puljer vores ressourcer, virke og vilje i et fælles program under Madland Festival 2027.
Hvordan kan vi styrke byer og lokalsamfund, så borgere får adgang til frisk grøn, sund og lokal mad i sæson? Hvem sikrer bedre forbindelse mellem land og by og inkluderende fællesskaber gennem alternative madkanaler og nye madmiljøer? Fra byhaver og fællesskabsbutikker til markeder, madskoler, små producenter og jordbrug i og omkring byen. Få indblik, overblik og udblik ultralokalt, nationalt og internationalt på Madland Symposium 2025 torsdag 20. november kl. 9-12.30 hos Madland i København.


