Foto: Liv Kastrup for Madland
Debatindlægget er bragt i Melfar Posten som en del af Klimafolkemødet 2026 og skrevet af Marie Sainabou Jeng, leder og stifter af Madland. Aktuel på Klimafolkemødet med debatten: ”Kommunen som madsystembryder”. Her var Madland vært for en samtale om kommunen som madsystembryder, hvor vi undersøgte, hvordan de kommunale strategier og indkøbsaftaler kan styrke lokale resiliente madsystemer og bryde med de skrøbelige globale. Med Johanne Skibsted Holm, projektleder Klimapolitisk Fødevarestrategi, Aarhus Kommune, Line Beck, chefkonsulent i Klimasekretariatet i Københavns Kommune og modereret af Marie Sainabou Jeng.
Et af de største uforløste potentialer i den kommunale udvikling er fremme af lokale, grønne og resiliente madsystemer. Alt for længe har politik, strategier og planer været præget af silotænkning, hvor sundhed, klima, erhverv og kultur behandles adskilt. Hvis vi for alvor skal bryde med vores nuværende, sårbare og globale systemer og strukturer, skal kommunerne turde tænke i helheder, på tværs og invitere flere med til bords. Det kræver, at kommunen træder i karakter som en aktiv madsystembryder.
Potentialet er enormt, særligt hvis det kommunale budget flippes. I dag bruger vi som samfund massive ressourcer på at lappe hullerne og betale for det nuværende systems negative eksternaliteter. Vi taler om stigende udgifter til livsstilssygdomme, tab af biodiversitet, rensning af grundvand og klimaforandringer. Ved at arbejde strategisk med indkøbsaftaler, forsyning, by- og landplanlægning og kultur kan vi bruge midlerne proaktivt til at finansiere fremtidens vigtigste dagsordener. Det handler om at investere i løsninger frem for at betale for skaderne.
Flere af løsningerne findes allerede i dag. På tværs af landet spiser og arbejder jordbrugere, producenter, kokke, madhandlere, møllere, fiskere, forskere og madborgere for at gentænke og forandre madsystemet til gavn for samfundet. I Madland har vi gennem seks år arbejdet ufortrødent for at netop at vise, at et andet madsystem er muligt. Vores rapport 'Grøn madhandel i København' udarbejdet som konkret strategisk dialogredskab til politikere og embedsmænd i Københavns Kommune viser netop dette arbejde. Den dokumenterer, hvordan et stærkt og mangfoldigt vækstlag af småskalaaktører fra jordbrugere, markeder og madfællesskaber til skolehaver og urbane køkkener står klar. De skaber ikke blot lokal forsyning, de leverer brede samfundsgoder som sundhed, forsyningssikkerhed, natur, vild biodiversitet og lokaløkonomisk balance.
Men måske vigtigst af alt skaber de nye madkanaler og madmiljøer som inkluderende fællesskaber for forandring. Det er her, borgerne genfinder forbindelsen mellem land og by, og det er her, den folkelige og nære grønne maddannelse rykker.
Det er en dagsorden, der rækker langt ud over partipolitiske skel, fordi gevinsterne rammer selve kernen i det gode samfundsliv. Madland har allerede mærket viljen i tætte samarbejder med kommuner i København, Aarhus, Sorø og Lejre og vi udbygger nu erfaringerne i et nyt nordisk partnerskab med Göteborg Stad og KristiansandKommune for at udvikle en fællesnordisk model for resiliente madsystemer.
Forandringen sker allerede derude i hverdagen, drevet af de modige madsystembrydere. Men de kan ikke stå alene. Nu er det op til kommunerne at rydde barriererne af vejen, bryde siloerne, invitere nye aktører til bords og investere i det madsystem, som vi alle skal leve af nu og i fremtiden.
