Gentænk madsystemet!

Velkommen! Madland er et madpolitisk og fællesskabende samlingspunkt for og fra mikrolivet. Vi samler, krydsbestøver og sætter scene til økosystemet af madsystembrydere, der spiser og arbejder for lokale, resiliente og retfærdige madsystemer. Læs vores Madland Manifest. 

Tag med på Madland Studietur en dag til Stevns og oplev fortællinger om fortiden og perspektiver på nutidens udfordringer med at forene landbrug og mad med de planetære grænser. Vi besøger Stevns Klint Experience og lærer om regenerative jordbrug, økologi og biodiversitet hos jordbrugene Druebjerggård og Klippingegård. Det sker 24. november 2024 kl. 10.00-17.00.
Mød, oplev og lær fra byens frontløbere! Som en del af Madland Symposium: Gentænk København som madby inviterer Madland dig og københavnerne i november ud for at møde, opleve og lære fra en række af byens frontløbere i og uden for København med fællesspisning, smagninger, gårdbesøg, markeder og samtaler. Læs med og få 15 anbefalinger, hvor du som madborger og madprofessionel kan tage del og engagere dig.
Kom og hør og bliv hørt. Hvordan skaber vi byudvikling med maden i centrum, og hvordan sikrer vi mere grøn, lokal og sæsonbetonet mad på københavnernes tallerken nu og i fremtiden? En lang række af byens frontløbere står allerede i spidsen for forandringen hen imod en madby med et mere levende og samfundsansvarligt madsystem. 14. november kl. 8.30-12.30 inviterer vi til Madland Symposium: Gentænk København som madby og samler jer, der arbejder for og engagerer jer i byens udvikling. I forlængelse af symposiet samler vi desuden de to alliancer for professionelle køkkener og samfundsansvarlig madhandel, og inviterer i hele november københavnerne til at udforske København som en gentænkt madby hos byens madsystembrydere.
Er du nysgerrig efter at blive klogere på madsystemet, og hvordan du kan være med til at skabe forandring med din faglighed og profession? Madland søger en kommunikationspraktikant i foråret 2025 til at indgå på et lille og dedikeret hold, der arbejder konkret og i øjenhøjde med forandringskommunikation lige fra strategi og taktik til udførelse, hvor vi sammen får dit arbejde til at leve ude i virkeligheden.
Hvilken betydning har vores dyrkede land for vores råvarer, trivsel og fremtid? Dyk ned i mulden sammen med Madland på Roskilde Festivals scene Food is Now i 2024 og mød seks madsystembrydere, der fra hver deres virke arbejder for at sikre dig og kloden en bedre fremtid. I en serie af seks korte episoder åbner vi sæsonen med nye udgivelser af Madland Podcast. Hør om jord, den regenerative jordbrugsbevægelse og maden fra sund og frugtbar jord fra dem, der går i front med at ændre madsystemet samfundsansvarligt fra muld til mave.
Hvordan klipper vi navlestrengen til globale madsystemer og dyrker de lokale, og hvilke potentialer har festivalscenen som forandringsarena for madkultur og madsystemforandring? Få inspirerende bud fra syv forskellige virker, der tog del, da Roskilde Festival Gruppen og Madland i partnerskab inviterede til tre undersøgende laboratorier i Roskilde, på Roskilde Festival og på GRASP.
Med Greenpeace Africa i ryggen kæmper hun for, at kenyanerne kan genvinde retten til lovligt at bevare og dyrke egen landbrugs- og madkultur. The Mother Tree og Madland sætter scene til én af det globale syds vigtige stemmer, når Claire Nasike Akello taler 27. september på Roskilde Festivals vidensfestival GRASP. Med dokumentarvisningen ‘Back to the Roots' og samtale stilles skarpt på danskernes indflydelse på klimaretfærdighed, madsuverænitet og afkolonisering.
Hvordan ledes et fællesskab ⎯ Hvordan leder et fællesskab. Kitchen Collectives 10 års jubilæum inviteres du hermed til symposium om fremtidens ledende iværksætterfællesskaber. Kom og hør om fremtidens ledende fællesskaber og bliv klogere på at lede fællesskaber. Mød 10 af morgendagens grønne og fællesskabende iværksættere og smag på Kitchen Collectives inkluderende værtskab.
I samarbejde mellem FællesGro, Kitchen Collectives Netværk for grønne iværksættere og Madland samler vi jer, der sælger på marked, i butik, CSA og andre fællesskaber, i alliance, for sammen at løfte dagsordnen: Hvordan styrker vi salget af økologiske, grønne og lokale varer til madborgerne.
Hvordan kan vi forandre vores madsystemer til at være mindre klimabelastende, mere livgivende og mere retfærdige? Det kan du blive meget klogere på lørdag 21. september kl. 10-19 i gården på Fælledvej 12, hvor Madland i partnerskab med Mellemfolkeligt Samvirke inviterer til madmarked, filmvisning, samtaler, oplæsninger og musik for Retfærdige Madsystemer.

Mød Madland Medlemmer

Mindre som mikro, nyudklækkede såvel som etablerede, går de alle forrest for at gentænke og forandre madsystemerne samfundsansvarligt.

Madland Program

Madland Madsystemskole

September-november

065 Palleshavegaard, Madland Festival 2026, Foto Liv M. Kastrup for Madland (1)

Madland Madsystemskole er tilbage! Tag del i vores åbne, demokratisk og madpolitisk eftermiddagsskole for unge, madprofessionelle og andre nysgerrige, hvor vi samler, forbinder og løfter perspektiver på tværs af hele madsystemet – og i år bliver den landsdækkende!

I løbet af efteråret vil der være eftermiddagsskoler, studieture, åbne, offentlige samtaler og fællesspisninger. Se hele programmet her.

Fyn, Roskilde, Aarhus og København

Foto: Liv Kastrup

Madland Symposium 2026

Torsdag 19. november

Tag del i Madland Symposium for lokale resiliente og retfærdige madsystemer for og fra mikrolivet. Vi tager en status, samler erfaringer, inspirerer med initiativer og styrker samarbejdet mellem by og land og jordbrugere, producenter, kokke, madhandlere, forskere, NGO’er, medie- og madfolk og borgere imellem. Sæt kryds. Program følger.

018 Madland Symposium 25, foto Liv M. Kastrup

Hos Madland
Halmtorvet 27
1700 København V

Foto: Liv Kastrup for Madland