fbpx
Category Nyheder

Vil du være med til at styrke bevægelsen af de jordbrugere, kokke, madhandlere og madborgere, der bygger et nyt madsystem i fællesskab? Madland samler, organiserer og fortæller madsystembrydernes historier. Kom med på holdet og prøv kræfter med engagerende kommunikation og bidrag til samfundsansvarlig madsystemforandring. Madland søger praktikanter til efteråret 2027. Du bliver en del af et lille dedikeret hold, får masser af læring og ansvar, og kommer helt tæt på.

Foto: Liv Kastrup for Madland 

Vi leder efter praktikanter med kommunikativt tæft, forandringsvilje og fællesskabsnerve. I foråret venter der et ambitiøst Madland Program for vores møder som Madland Festival, Madland Studieture, Madland Samtale og vores medier som Madland Podcast, Madland Guide, Madland Nyhedsbrev m.m.

Vil du være med?

Derudover bliver du en del af et lille, dedikeret hold, hvor dine idéer tæller, og hvor du får mulighed for at arbejde på tværs af holdet såvel som selvstændigt – men altid med sparring og vejledning.

Praktikken giver dig læring om og erfaring med:

  • Helhedsorienteret bæredygtighed
  • Organisering og fællesskabsdrevet forandring
  • Strategisk kommunikation og pr
  • Indhold til SoMe, web og podcast
  • Eventkommunikation
  • Tekstforfatning, kreativitet og nye værktøjer til din kommunikationsværktøjskasse
  • Holdånd i en lille forandringsorganisation
  • Madlandskabet af frontløbere indenfor hav, jordbrug, mad og måltider

Hvem er du?

Du er nysgerrig, har lyst til at tage ansvar og tør bringe dine idéer i spil. Du kan både arbejde selvstændigt og trives på et hold. Du er interesseret i sammenhænge mellem jord, hav, mad og mennesker og i at gøre en forskel i fællesskab. Du er studerende, men hvad du læser er ikke så afgørende. Det, der gør en forskel, er, at du har mod på at lære og lyst til at bidrage.

Hvem er vi?

Madland er et madpolitisk samlingspunkt og fællesskab for og fra mikrolivet. Sammen gentænker og forandrer vi madsystemerne samfundsansvarligt og spiser og arbejder for resiliente lokale madsystemer og global retfærdighed. Vi samler, krydsbestøver og sætter scene til et økosystem af madsystembrydere, og sammen engagerer, inspirerer og begejstrer vi til undren såvel som handling gennem vores møder, medier, uddannelse og fællesskab.

Rammer for praktikken

  • Forår 2027, 4-6 måneder
  • 30-37 timer om ugen
  • Kontor i Kødbyen i København, i Aarhus og arbejder i hele Danmark
  • Fælles frokost
  • Løn efter aftale

Send din motiverede ansøgning + CV senest 1. november til Marie Sainabou Jeng på marie@madland.dk. Har du spørgsmål, så skriv til Marie.

Følg os på @madlanddk og her på madland.dk, eller skriv dig op til vores nyhedsbrev og få en fornemmelse af, hvad Madland er.

Vi glæder os til at høre fra dig!