
Foto: Liv Kastrup
Efter et inspirerende efterår med flot fremmøde til Madland Madsystemskole i Faaborg-Midtfyn Kommune inviteres borgere, producenter, kokke og politikere til den fjerde og afsluttende samtale tirsdag 3. november kl. 16.30-18.30 i Sdr. Højrup Forsamlingshus. Vi kigger fremad, debatterer fremtidens grønne madlandskab og runder af på ægte forsamlingshus-manér med en fælles, lokal middag.
Hvordan rykker vi for alvor i fællesskab, og hvordan får vi den grønne handling til at gro i hverdagen madliv? Gennem efteråret har fynboerne i Faaborg-Midtfyn Kommune mærket maden med alle sanser på tværs af gårdbesøg, lokale handelsfællesskaber og de grønne lokale køkkener.
Erfaringerne og data fra deltagernes evalueringer taler sit tydelige sprog:
Forløbet har givet de lokale deltagere dyb indsigt i alt fra EU’s komplekse landbrugsstøtte til værdien af de nære relationer. Hele 95 % af de adspurgte tilkendegiver, at de har fået en dybere forståelse for madens vej fra jord til bord og ser sig selv som aktive medspillere. Mange melder, at de har fået markant mere ”blod på tanden” til at handle grønt og lokalt i hverdagen.
Nu er tiden kommet til at pulje erfaringerne og kigge mod fremtiden. Faaborg-Midtfyn Kommune inviterer i samarbejde med Madland til en levende og fremadskuende samtale panel og borgere imellem, hvor vi spørger: Hvad gør vi nu?
I panelet kan du møde borgmester Anstina Krogh, borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, Mathias Olsen, jordbruger og indehaver fra Palleshavegaard, Mads Dreyer, leder og kok fra Oure Spisehus samt madborger Lisbeth Kaldahl. Sammen med salen vil de undersøge, hvordan vi bygger bro mellem de politiske visioner og hverdagens logistiske realiteter, og hvordan vi sammen ruster endnu flere til at tage del i madsystemforandringen mod mere lokal grøn mad.
Efter samtalen fortsætter vi over bordene på ægte forsamlingshus-manér, når vi kl. 18.30 runder hele forløbet af med en hyggelig, velsmagende og lokal fællesspisning.
Det er gratis at deltage i selve samtalen, men tilmelding er nødvendig via madland.dk, hvor der også skal købes særskilt billet til fællesspisningen.
Hvor og hvornår
Tirsdag 3. november kl. 16.30-18.30, Søndre Højrup Forsamlingshus, Sdr. Højrupvejen 30, 5750 Ringe
Gratis ved tilmelding her.
Fællesspisning: 18.30-19.30
Fællesspisning købes seperat her.








