Foto: Cécile Desaint
Årets karrieredag på Københavns Professionshøjskoles Ernæring og Sundhedsuddannelse er en enestående mulighed for at skabe kontakt mellem videbegærlige studerende og forandringsvillige madvirksomheder og -organisationer. Derfor kan du møde Madland Koalitioner på Københavns Professionshøjskole tirsdag 29. november. Kom nysgerrig!
Dagens formål er at give de studerende et indblik i, hvad der findes af spændende praktik- og karrieremuligheder i madbranchen.
Vi har som virksomheder og organisationer et ansvar for, og ikke mindst interesse i, at bidrage til at give et indblik i de eksisterende karrieremuligheder, samt inspirere de studerende og fodre deres nysgerrighed.
Man har som virksomhed eller organisation, udover muligheden for at møde de studerende i udstillingsområdet, også mulighed for at præsentere sig for alle de 200 studerende ved et 1-minuts firma pitch.
Derudover er karrieredagen også en kærkommen mulighed for virksomheder og organisationer til at lytte til og lade sig inspirere af de studerendes interesser, visioner og drømme for vores madsystemer. Alt imens man også får et indblik i de særlige kompetencer Københavns Professionshøjskoles ESU-studerende kan bidrage med.
Foreløbigt program (med forbehold for ændringer)
10.15: Velkomst
10.30: Oplæg v/ Matias Gulmann ”Praksisfaglighed i uddannelsen” efterfulgt af paneldiskussion
11.45: Firma pitch
12.00: Udstilling og networking (efterfulgt af frokost)
13.00: Tak for i dag