Foto: Liv Kastrup for Madland
Velkommen til Madland Festival 2025! Lokale resiliente madsystemer og global retfærdighed for og fra mikrolivet.
Mit navn er Marie Sainabou Jeng, og jeg har som Madlands stifter og programdirektør taget faklen og sætter ild under kogekarret for Madlands sjette festival. Jeg er helt utrolig glad for at se jer samlet her i NORDHUS i dag.
I slutter jer til en helt særlig flok, en flok og et fællesskab, der bryder madsystemerne, som vi kender dem. I ved dem, som vi kalder madsystembrydere.
Madsystembrydere står op hver morgen for at forandre madsystemerne og værdikæderne rundt om vores måltider både professionelt og i privaten.
Med madsystemer mener jeg værdikæden fra jord til bord fra frøet er sået i jorden til vi har bælg i svælg. Rundt om værdikæden er de madsystemiske sfærer eller forhold om man vil, nemlig økonomi, miljø, sundhed, samfund og politik, der påvirker og betinger, hvad, hvor, hvordan og med hvem vi spiser. Det er i det system, at nøglen til forandring ligger.
For som madsystembrydere ved vi, at omkostningerne, der følger med de dominerende madsystemer bag landbrug, mad og måltider, er for store. Som madsystembrydere ved vi, at den nødvendige transition er svær. Den kræver nye vaner, ny praksisser og en ordentlig portion nysgerrighed, mod og vilje. Nysgerrighed til at prøve nyt, mod til at forandre og vilje til at gå imod strømmen af etablerede værdier, økonomier, kulturer og smage. De dominerende madsystemer og deres forvaltere pålægger os enorme omkostninger til miljøforurening, tab af biodiversitet, ringe sundhed og mistrivsel for at nævne nogle få.
Regningen til at rydde op er massiv og bliver betalt af samfund og borgere. Ikke af aktørerne, der volder skaderne. Vi har i dag indrettet madsystemerne sådan, at en konventionel svinekotelet er svinebillig for os som kunder i supermarkedet eller som gæster på de nye populære discountrestauranter, for den sande pris og omkostningerne på fx miljø og klima betaler det store fællesskab, samfundet, nationalt og globalt. Det skal vi tale om og forholde os til.
Som vi siger i Himmerland, hvor jeg har rødder, så er der aldrig noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Lige som vi under pandemien, i forbindelse med krigen i Ukraine og lige nu i preppeland får øjnene op for værdien af (eller rettere manglen på) stærke værdikæder og en national plan og madpolitik for forsyning og robusthed, så giver de triste omstændigheder omkring alt lige fra evighedskemikalierne PFAS i æg, vores døde hav, børns sundhed og nitratkrisen i drikkevandsforsyningen os en gylden mulighed for at løfte blikket og netop se på og forstå de skjulte omkostninger til samfundet. Det giver os også en gylden mulighed for at betragte kriser systemiske. For hvor i økosystemet ligger ansvaret, hvem bør betale, hvem skal handle anderledes og hvordan sikrer vi, at kriserne ikke gentages i fremtiden.
Fælles for kriserne er, at årsagssammenhængen er kompleks og problemerne systemiske, og derfor bliver det også komplekst at placere ansvaret. Den gordiske knude skal løsnes systemisk. Vi har hele værdikæder, der er med til at opretholde systemer, så hvert led i værdikæden direkte eller indirekte bidrager til at skade miljø, klima, dyr og/eller mennesker i nord og i syd.
Derudover er vi historisk gået til omstilling, forandring og innovation i siloer, hvor vi forener os opdelt i brancheorganisationer og foreninger. Landmænd forener sig, producenter og industrien forener sig, restauranter forener sig og så fremdeles med henblik på at pleje egen interesse.
Vi har samtidig for vane at pege fingre ved at placere skyld og ansvar hos andre end os selv. Sådan er det legitimt at give forbrugerne skylden for manglende betalingsvillighed for dyrevelfærd eller landmændenes skyld for nitrat i drikkevandet. Meget tyder på, at den tilgang ikke har animeret os til den store forandring eller et nyt styrket fællesskab om at løse problemerne.
Hvad vil der ske, hvis vi fremelsker og dyrker fællesskab som udgangspunkt for problemløsning, politik og principper for hverdagsvalg?
Vores stolte landbrugshistorie, ikke bare i Danmark, men også i resten af Europa, har forankret sig så dybt i vores kultur, identitet og til tider nostalgi, at vi i fortællingen er blevet overhalet indenom af en ny realitet. Vores relativt simple værdikæde fra jord til bord med få led og en let genkendelig madkultur er erstattet af en stærkt industrialiseret landbrugs- og madkultur, der beror på et sindrigt, komplekst og uigennemskueligt og usikkert globalt madsystem.
Jeg har delt det her tal før fra Madkulturens analyse og temperaturmåling på madborgernes madkultur, men jeg er til stadighed overrasket over hvor mange madborgere - 88%, der finder det vigtigt, at deres madvarer er lokale, i sæson, klimavenlige, så uforarbejdede som muligt eller tager højde for dyrevelfærd.
Supermarkedet er der hvor flest handler, og kigger vi på salgstallene, så tyder det på, at det er et indkøbsarena, hvor det er svært at efterleve intentionerne og værdierne om rene, sunde og grønne råvarer. Måske fordi madsystemet rundt om supermarkederne er designet til at understøtte en industriel produktorienteret madkultur?
En kultur, hvor der bag hvert produkt, foruden en alenlang ingrediensliste, ligger et utal af mellemled og skjulte mekanismer, der er sat i verden for at styre og til tider manipulere vores madvalg. Systemet og mekanismerne er primært forvaltet af nogle få, der har vækst og profit som ledestjerne, og som ikke kalkulerer med at betale eller kalkulerer med at ikke at betale, vælg selv, hvad angår aftryk på miljø, klima, biodiversitet, trivsel og sundhed.
Jeg har intet imod profit, vi er bare nødt til at inddrage flere bundlinjer for at blive indenfor de planetære grænser. Og så spørger jeg mig selv, hvordan vi kom derhen, hvor mere end 1000 varenumre samlet på et sted er en gode, og er det mon besluttet fra et fællesskabsorienteret sted?
I Madland skæver vi til Food System Economics Commissions model for at beregne og vise os omkostningerne til eksternaliteterne. Vi kigger med forventning på politikerne, for med den model har de på et sølvfad fået serveret en mulighed og grund til at de tage den store lommeregner frem og tydeliggøre for os, forvaltere og borgere, hvad vores valg koster os som samfund. Hvad den sande pris reelt er.
Regnemodellen er brugbar især i Vesten, hvor vi har bygget vores nuværende madsystemer på økonomiske modeller med øje for vækst, maksimal fortjeneste og efter udbud og efterspørgsel; med andre ord, den er nem for os at forstå.
Når vi taler om det, som umiddelbart ikke kan måles i kroner og øre, så bliver det straks sværere. Det betyder ikke, at det ikke har en værdi. Hvad er biodiversiteten fx værd, og hvordan relaterer vi den til effekten af vores hverdagsvalg som borgere, foreninger og virksomheder?
Vi ved, at biodiversiteten er truet, og opgørelser viser os, at når vi handler, så er 75 pct. af maden i Verden fra kun 12 plantearter og fem dyrearter. De fleste skøn på, hvor mange arter der er i verden lyder på mellem 5-50 millioner, men nogle forskere mener, at der kan være op til to milliarder arter. Jeg gentager lige: når vi handler, så er 75 pct. af maden i Verden fra kun 12 plantearter og fem dyrearter. Sikke en mangfoldighed på land, i vand og i mund vi går glip af med vores nuværende system, der er ensrettet, så det er effektivt at dyrke, producere, distribuere, handle og lave mad.
Hvad er dyrkningen af mangfoldige kornsorter hos Vild Hvede eller opskriften på ingridærtehummus fra Rødder værd? Eller lykken ved at handle hos Grønt Marked eller FællesGro og smage på pivfriske lokalt dyrkede grøntsager, der strutter af saft og spændstighed værd? Eller at lære at lave hjemmelavede eddiker hos Marie Hertz i Culina.H og skolebørns begejstring for blåmuslinger i Havhøst værd? Hvad er det hele værd?
Heldigvis er der nye økonomiske modeller som doughnut-økonomi, der ikke kun tager højde for, hvordan vi som samfund opererer og trives indenfor de planetære grænser, men også animerer det, som ikke kan måles.
Samtidigt ser jeg et opbrud blandt jer, madsystemets frontløbere, mod den gængse måde at betragte værdi, kultur, ansvarlighed og omsorg på. I arbejdet med at styrke madforbindelsen mellem land og by mod lokale og resiliente madsystemer pibler det frem på tværs af Danmark med nye madsystembrydere, der gentænker på tværs af værdikæde og sfærer med udgangspunkt i ønsket om en mere levende og frugtbar jord og et regenerativt hav.
Et ønske om at efterlade noget til de næste generationer.
Jeg sukker af taknemmelighed, når hundredvis af folk etablerer små jordbrug og dyrker efter regenerative og økologiske principper, og når monokulturel dyrkning af en afgrøde og udpining af jorden forkastes til fordel for en divers og mangfoldig jordforvaltning.
Jeg er vild med, at flere dyrker de såkaldte market gardens, hvor sirlige systemer for planternes sameksistens sikrer både højere udbytte på arealet og flere forskellige afgrøder. Jeg betragter, hvordan jordbrugerne forener sig i kooperativer og allierer sig med deres kunder og lokalsamfund fx i sæsonabonnementsordninger, så de er sikret betaling året rundt og byboer sikret adgang til ægte mad.
Skal vi lykkes med gentænkte madsystemer og værdikæder, så kræver det ikke alene stærke samarbejder men også anerkendelse af resten af værdikæde og system af kokke i restauranter, kantiner og spisesteder, producenter, iværksættere, madhandlere, uddannelsesinstitutioner og madborgere.
Vi kan som samfund blive inspireret af alle de her frontløbere til at dreje hovederne om nye mål og gentænke, så vi skaber større gennemsigtighed og oplyste valg i det store fællesskab, så vi ikke genererer skjulte omkostninger, og så vi ikke løser et problem ved at skabe et nyt. Når vi spiser, producerer, dyrker, sælger varer eller driver politik, skal vi spørge os selv og dem vi handler med, hvilke skjulte omkostninger er der forbundet ved vores valg.
Alt peger på, at hvis vi skal lykkes med den store transition, så skal vi ikke alene ændre aftryk og prissætning, vi skal nedbryde silotænkning og samles i omsorg og fællesskab på tværs af værdikæder og systemer for at knække det nuværende system i sin helhed. Hver især må vi gentænke vores madpolitik for vores respektive virker som spisende og arbejdende mennesker.
Omstillingen er et fælles anliggende.
Den gode nyhed er, at vi ikke behøver at forestille os fremtidens samfundsansvarlige madsystem, det er her allerede. Vi behøver ikke at lede efter samfundsansvarlige jordbrugere, fiskere, kokke, madhandlere, madborgere, der arbejder og spiser for det bedre. De er her allerede. I er her i dag i Nordhavn og i resten af landet. Fremtiden er gentænkt og forandret og sker hver dag. Lige nu og her, i dag og i morgen skabes et nyt Madland. Vores fælles opgave er at få flere med.
Og vores fælles opgave er også at løfte blikket og blive klogere på global retfærdighed. For vi er dybt forbundne ikke bare gennem vores globale madsystemer, men i kampen for at sikre, at vi som befolkninger har retten og muligheden for at dyrke og spise efter vores oprindelige madkultur. Sidste år tog vi første skridt til at lære og forstå sammen med koalition global syd. Vi fortsætter arbejdet bl.a. med prominente talere på programmet i dag.
På tilslutningen i dag styrkes jeg i, at det også har jeres interesse, nemlig hvordan spiser og arbejder vi for lokale resiliente madsystemer og global retfærdighed.
18. juni fylder Madland 5 år og aldrig har vi været så stålsat på, hvad vi vil verden, og hvem vi er noget for. Og selvom vi har det bedst med at rykke fremad med forandring, så har vi taget os et tilbageblik på fem år som Danmarks eneste madpolitiske samlingspunkt og fællesskab for gentænkning af jord- og madsystemer, Danmarks første organisation, der samler på tværs af madens værdikæder og systemiske sfærer.
Vi startede, da andre satte på hold og stoppede, vi insisterede på at tage nye komplekse samtaler og gøre dem lettere tilgængelig, vi holdt på at inkludere flere og sikre et mere demokratisk madsystem. Vi brød med systemer og forvaltere, der ekskluderer og opererer i det skjulte. Vi insisterede på, at små virker også sætter vigtige aftryk og skal høres, men vigtigst af alt gjorde vi det hele i fællesskab.
Frøene til Madland blev sået i 2017, i 2020 satte vi viljen i bevægelse, og i dag kan vi høste frugten fra 5 år, hvor vi har samlet og sat scene tusindevis af gange til madsystembrydere på vores møder og i vores medier med målet om at inspirere, uddanne og engagere så det bliver mindre komplekst at forstå madsystemet og egen rolle, indflydelse og ansvar og for at skabe bedre forbindelse mellem os i et fællesskab for forandring.
Madland er sat i verden for at understøtte økosystemet af madsystembrydere og mikrolivet over og under jorden. Og i marts gik vi ind i en ny æra som organisation med en blød åbning for medlemskab for madborgere og for organisationer. Allerede nu har 10 organisationer og 20 madborgere sluttet sig til, det er vildt, og vi glæder os til ægte at slå på stortromme om medlemskab.
Efter tre år har vi sagt tak for nu til vores dedikerede Madland Råd. Det har vi for at omstille til medlemsorganisation og for at arbejde hen imod at etablere et større råd af medlemmer. Derfor inviterer vi jer alle til at slutte sig til fællesskabet som medlem.
Som medlem giver du håndslag på vores spritnye manifest, som jeg nu vil læse op og dele med jer. Det lyder sådan her:
Vi er åbne, nysgerrige og konstruktive. Vi er et åbent og omsorgsfuldt fællesskab, hvor alle, der kan give håndslag på eller er nysgerrige på vores værdier er velkomne. Her må du gerne udfordre og stille radikale spørgsmål. Alt må betvivles med ydmyghed, nysgerrighed og opbyggende handling med madsystemforandring for øje.
Vi er mangfoldige, inkluderende og altid i fællesskab. Vi bringer viden og erfaringer fra forskellige fag- og geografiske områder ind i samme rum på lige vilkår, fordi vi intet er uden hinanden. Derfor samler vi bredt og på tværs af værdikæden, så nye og spirende såvel som mere rodfæstede stemmer iscenesættes, ses, høres, anerkendes og behandles ligeværdigt – uanset størrelse, baggrund, køn og alder.
Vi er fortalere for ægte mad, og at maden fremelskes, deles og nydes samfundsansvarligt, inden for de planetære grænser og under hensyntagen til naturen. Det betyder, at mad skal produceres efter økologiske, regenerative principper og under socialt retfærdige vilkår, så lokalt som muligt.
Mad distribueres, så den er tilgængelig til retfærdige priser for alle involverede. Derfor udforsker og velkommer vi nye økonomier, hvor madproduktionens skjulte omkostninger afdækkes og prissættes i gennemsigtige værdikæder, så aktører der tager samfundsansvarlige hensyn honoreres, og så regningen ikke efterlades til og betales af samfundet.
Mad tilberedes og serveres i inkluderende og omsorgsfulde fællesskaber gennemstrømmet af gensidig respekt, grundigt madhåndværk og det gode værtskab.
Vi arbejder og spiser for systemiske forandringer med den erkendelse, at de kun tilvejebringes via vedvarende handling gennem lang tid, hvorfor vi må være i gang i går (og i dag) for at forandre i morgen. Derfor forbeholder vi os retten til at gå langsomt til værks for at holde os de langsigtede forandringsperspektiver og -formål for øje. Den samfundsansvarlige madsystemforandring er større end os alle og rækker længere end én generations levetid.
Hvad siger I så? Det hører vi selvfølgelig gerne, når I melder jer ind som medlemmer på madland.dk.
Madland Festival 2025 bliver til takket være min legekammerat og medstifter Jacob og vores gode kolleger Clara, Anton og Liv og takket være bidrag til program eller støtte fra:
Grønt Marked, Ingen Burfisk i Havet, Den Lille Mark - Andelsgaarde, Kitchen Collective, Mellemfolkeligt Samvirke, Havhøst, Óskar Páll Sveinsson, Nordhus, Den Økologiske Ungdomsbevægelse, Blød & Sprød, Æblefald, ÆGTE, Capo, Sophia Wathne, Natasha Selberg, Langebjerggård, Brinkholm, Andelsgaarde, Rødder, Malmö Food Council, Bidudu, Amalie & Floras Middage, Peters Gartneri, Den Grønne Ungdomsbevægelse, Alliancen for trivselsøkonomi, WEAll DK, Den Levende Fiskerihavn, Hyldemarken, REKO Aarhus, Stevns Klint Experience, Druebjerggaard, TBPCVB, Høsteriet, Slow Food Danmark, The Garden Studio, Søagergård, Café Fjordliv og Restaurant Sagafjord, GSFR, Kooperativt København, Copenhagen Goat Milk, Bondelauget, Aarhus Kommune, Kristin Evensen Friis, Kulbroen, Kasa Kasa, Matt Orlando, Annas Fiskekasser, Klippingegaard, Kjeld Hansen m.fl.
