Der skrives i disse dage meget om en muligt forestående madkrise i verdens fattigste lande som følge af krigen i Ukraine. Men hvordan hænger krigen, den internationale madpolitik og varslet om madkrise egentlig sammen? Og hvad kan du som madborger gøre for at afhjælpe den potentielle madkrise i det globale Syd? Madland samler op og giver et overblik med anbefalinger.
“Spis mindre kød, og bidrag til kampen mod Putin.” Sådan sagde den tyske landbrugsminister, Cem Özdemir, 18. marts til avisen Der Spiegel.
Det er en klar og tydelig handlingsanvisning, men hvordan hænger det egentlig sammen? Det forsøger Madland herunder at give et kort overblik over flankeret af læse- og lytteanbefalinger til dig, der har lyst til gå mere i dybden og søge at forstå sammenhænge.
Dem, der kan betale mindst, rammes hårdest
Ukraine og Rusland producerer en tredjedel af verdens hvede, og det er derfor ikke underligt, at de to lande i danske og internationale medier kaldes for ‘verdens brødkurv’. Men selvom der tales om hele verdens brødkurv i generelle vendinger, så ser det ud til, at det desværre som så mange gange før går værst ud over nogle af verdens fattigste lande i det globale Syd.
Det gør det blandt andet, fordi størstedelen af kornbehovet i Nordafrika og Mellemøsten dækkes via import af hvede og byg fra netop Ukraine og Rusland. Og når sikkerhedssituationen i og handelsrelationerne til disse lande destabiliseres, hvilket må siges at være sket, så skyder den globale pris på hvede og andre kornsorter i vejret. Det rammer naturligvis de lande, som kan betale mindst, hårdest.
Og selvom vi umiddelbart ikke står på tærsklen til en madkrise her i Europa, så trækker tidens tilstand et spor af alvorlige situationer efter sig i lande som Egypten, Libanon og Libyen – og det gør kun ondt værre set i lyset af generelt stigende priser på mad gennem de seneste år, den nuværende energikrise og ikke mindst klimaforandringer og tørke.
Braklagte jorder i EU opdyrkes til stor belastning for natur og klima
Helt fri går vi dog ikke i Europa. Vi rammes nemlig også af stadigt stigende madpriser, og på et møde 21. marts vedtog 27 landbrugsministre i EU's medlemslande en tilladelse til at opdyrke ellers braklagte områder, der tilsammen udgør et areal på størrelse med Danmark. Det sker til relativt stor belastning for dansk og europæisk biodiversitet, miljø og klima i forhold til det marginale kornudbytte, som opdyrkning, gødskning og sprøjtning af disse jorder forventes at give.
Derudover underminerer beslutningen ifølge flere eksperter EU’s egne omfattende planer for grøn omstilling – Green Deal og Farm-to-fork-strategien. De indeholder en lang række miljø- og klimainitiativer som f.eks. reduceret forbrug af pesticider og kunstgødning og understøttelse af mere økologisk landbrug – og dermed også en mere hensigtsmæssig balance mellem husdyr og planteproduktion i henhold til EU’s overordnede målsætninger for landbruget.
På trods af dette lancerer EU altså en udvidelse af landbrugsarealet for at øge madsikkerheden. Det er en kortsigtet løsning på et langsigtet problem, da vores madproduktion ifølge forskere ikke først og fremmest er sårbar pga. krigen, men i højere grad pga. tab af bestøvere, klimaforandringer og jordens faldende frugtbarhed som følge af intensiv brug af sprøjtegifte og overproduktion af kvæg og svin. Madsystemet var altså sårbart i forvejen, krigen har blot udstillet og forstærket det – og det spor pløjer vi nu endnu dybere i EU.
- Bliv klogere på EU's madpolitik og få et overblik over argumenterne i maddebatten med direktør for Holmbeck EcoConsult, Paul Holmbeck. Læs hans kommentar i Altinget Fødevarer her.
- Find to overskuelige og informerende artikler om EU’s madpolitik i forlængelse af hinanden i Børsen Bæredygtig her.
- Er Ukrainekrigen et godt argument for at bremse den grønne omstilling af landbruget? Nej, svarer Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening her.
8% af kornet brugt til foder kunne gøre op for manglen
Men hvorfor taler vi i artiklens begyndelse om reduceret kødforbrug, hvis hele problematikken handler om korn? Det har noget med indretningen af det europæiske madsystem at gøre. En rapport fra Greenpeace fra 2019 viser, at vi bruger 71% af EU’s landbrugsareal på at dyrke foder til vores husdyr – og langt størstedelen af dette er korn. Korn, vi kunne bespise mennesker med i stedet.
Det ville være sundere, og det ville være langt mere effektivt. Ifølge nye tal ville det ikke kræve mere end 8% af det korn, vi lige nu bruger som dyrefoder, at gøre op for den mængde korn, vi mennesker forventer at mangle som følge af krigen. Men i stedet for at ommøblere, reducere dyreholdet og kanalisere korn fra foderproduktionen over i madsystemet, vælger EU altså at fastholde husdyrproduktionen og udvide det opdyrkede areal.
Af det kan man udlede et absurd scenarie, der lyder som det rene vanvid, men ikke desto mindre udspiller sig lige nu. Det er en situation, direktør for Holmbeck EcoConsult, Paul Holmbeck, har sat soleklare ord på i en kommentar til Altinget Fødevarer: “Det er vores husdyr, som konkurrerer med verdens og Europas fattigste om mad.”
Og det er her, den tyske landbrugsministers budskab om et reduceret kødforbrug kommer ind i billedet. Hver gang du vælger kødet fra, skaber du et incitament til at bruge mindre jord til foder- og husdyrproduktion og mere af vores kornreserve på at bespise mennesker.
Dertil kommer, at dette på lang sigt vil medføre en reduktion af dyreholdet, hvilket vil sige, at der udledes færre potente drivhusgasser i atmosfæren, mens vi også vil kunne udtage mere jord til braklægning eller naturarealer og skære ned på både kunstgødning og det fossile energiforbrug – to ting vi i høj grad er afhængige af at importere fra Rusland.
Det vil altså sige, at du ved at spise mindre kød ikke kun bidrager til kampen mod Putin, men også til kampen for biodiversiteten, miljøet og klimaet. Det er da en win-win-win-win-situation. Skal vi gøre det sammen?
Følg læse- og lytteanbefalingerne gennem artiklen eller herunder, hvis du vil blive endnu klogere på madpolitik, krig og madkrise.
- Hør hvorfor det kan afhjælpe en potentiel madkrise at spise mindre kød fra Greenpeaces Kristine Clement i P1 Morgen (fra 17:29) her.
- Læs Klimarådets Bente Halkier kortlægge de personlige og kollektive fordele ved at spise flere planter og mindre kød i Altinget Fødevarer her.
- Læs det åbne brev til EU Kommissionen fra 84 grønne europæiske organisationer her.
- Læs 10 danske organisationers opråb til den danske fødevare-, landbrugs- og fiskeriminister, Rasmus Prehn, her.
Fotos: Jakob Cotton/Unsplash (top) og Marie Sainabou Jeng
