I madinnovationshuset og kooperativet CPH Food Space søger vi en kernekollega til implementering af ny forretningsmodel med fokus på facilitering af kontor, værtskab og fællesskab.
Velkommen til CPH Food Space!
Kooperativet CPH Food Space er et madinnovationshus og kontorfællesskab for madiværksættere og vækstvirksomheder, som arbejder med madoplevelser, nye tanker for madproduktion og samarbejder i og rundt om madens verden.
CPH Food Space er et rum, hvor vi prøver nye ting af – sammen og på tværs af andelshaverne – og et sted, der fordrer til menneskelig og faglig udvikling gennem samarbejde, der stimulerer og inspirerer os til det bedre.
Vi driver kontorfællesskab for andelshavere og lejere med dertilhørende udlejning af mødelokale, vi arbejder aktivt med værtskab og vi arbejder for at skabe et økosystem omkring CPH Food Space, der samler aktører indenfor mad og madkultur.
CPH Food Space er ejet af andelshavere
Vi medejere står sammen om det samme formål og værdier.
Vi er i dag 17 andelshavere: Kitchen Collective, Madland, Hello Kitchen, Rådet for sund mad, Rebel Food, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, Havhøst, Coop Crowdfunding, SenseOfNordicFood, Copenhagen Food System Center, Madvognen, Spiritium, Mia Maja Aps, Madkonsulenten, Mimic Seafood, Maul Delivery og Formitable.
Muligheder i CPH Food Space
CPH Food Space har som mange andre madvirksomheder været påvirket af corona-år, der har sat sin begrænsning for styrkelsen af vores fællesskab og forretningen. Derfor står vi nu over for skabelsen af en ny virkelighed, hvor der skal implementeres ny forretningsmodel og ny driftsform. Vi leder efter det rette menneske til udvikling og varetagelsen af vores værdifulde hverdag.
Arbejdsområder
- Implementering af ny forretningsmodel, som blandt andet betyder at
- Hvervning af nye andelshavere og lejere til kontor
- Opdyrkelse af nye målgrupper såsom specialepladser til studerende
- Kommunikation – internt til kontoret
- Kommunikation – sociale medier (Facebook, LinkedIn og Instagram)
- Værtskab for kontoret og dets gæster
Du er
- Du er et holdningsbaseret madmenneske
- Du kan lide at tage et værtskab og du vil gerne skabe rammer for, at andre kan tage et værtskab. Du har et stærkt relationelt tæft med stor forståelse madiværksætteres og madorganisationers arbejdsliv og ressourcer
- Du er aktivt opsøgende på muligheder og er god til at se, hvad der skaber værdi
- Du skaber fremdrift ved at være god til koordinering og eksekvering
- Du er god til aftalestyring
- Du forstår at følge ting til dørs
- Du har det godt med at udføre driftsopgaver
- Det falder dig naturligt altid at søge sparring i dit kollegaskab med andre
Rammer
Sammen med den rette kandidat, finder vi frem til løn, timer og vilkår. Stillingen er i første omgang en projektansættelse med fokus på at implementere nye initiativer for drift og forretning. Dernæst skal der gerne være grundlag for en fremtidig fast varetagelse af dagligdagen i CPH Food Space.
Er du interesseret?
Hvis CPH Food Space er noget for dig, så send en motiveret ansøgning og dit cv til bestyrelsens forperson Mia Maja på miamaja@kitchencollective.dk senest 18. januar 2022.
Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kan du kontakte bestyrelsens medlemmer Jannie Vestergaard, tlf. 25470986, senseofnordicfood@gmail.com og Claus Egeris, tlf. 28774100 claus.egeris@raadetforsundmad.dk.
Foto: Agnes Saaby Thomsen for CPH Food Space