fbpx
Category Nyheder
Kornets HUs

Skal du med, når viden- og oplevelsescenter Kornets Hus og Madland samler frontløberne af undervisere, uddannelsesansvarlige og elever fra bager- og konditoruddannelserne i Kornets Hus i Hjørring torsdag 27. april kl. 10.00-15.00?

Hvad er korns potentiale i at udvikle dansk madkultur i en mere smagfuld og bæredygtig retning? Er du underviser, uddannelsesansvarlig eller elev på bager- og konditoruddannelserne i Danmark, så inviterer vi i samarbejde med Kornets Hus dig til en dag med med samtale, læring og tid til fuldt fokus på korn. 

Målet er at blive klogere på, hvordan vi sammen kan styrke erhvervsuddannelserne og fremtidens madprofessionelle med indsigt i kornets gastronomiske og bæredygtige potentiale, og i emner som råvarediversitet og sund landbrugspraksis. Kort sagt, hvordan sikrer vi, at fremtidens bagere og konditorer får viden og inspiration om korn, brød og bagning, og hvilke oplagte og endnu ukendte samarbejdsflader kan vi mødes om? 

Læs programmet nedenfor og tilmeld dig til centerleder Johannes Haandsbæk Vestergaard på johannes@kornetshus.dk. Der er begrænsede pladser, og det er gratis at deltage takket være støtte fra Nordea-fonden. 

Program

Velkomst

10.00: Ankomst til Kornets Hus, Hjørring 

10.10: Velkommen, introduktion, kaffe og morgenbag.  

  • Velkomst og introduktion til Kornets Hus ved initiativtager Jørn Ussing Larsen og centerleder Johannes Haandsbæk Vestergaard.
  • Introduktion af deltagere, dagens program og Madland ved Marie Sainabou Jeng, stifter af Madland.
  • Rundvisning i Kornets Hus. 

Samtaler

11.00: Samtalesession 1:

  • Korn, kvalitet og biodiversitet fra jord til bord. 

12.00: Frokost og samtalesession 2:

  • Brød- og måltidskultur. Vi bager pizza sammen. 

13.30: Samtalesession 3:

  • Håndværk og værtskab. Med kaffe og kage.

14.45-15.00: Afrunding og opsamling

Tak for i dag

 

Foto: Kornets Hus