fbpx

Over de seneste år har store dele af befolkningen kollektivt fået øjnene op for det, der sker under havets overflade: forurening, forsuring, iltsvind og sygdomme. Til Madland Madsystemskole: #5 Det blå madsystem dykker vi ned i, hvordan vi kan filtre os ud af de åbne netbures onde spiral og definere vores egen blå madpolitik. Det sker onsdag 5. november i Aarhus og torsdag 6. november i København.

Foto: Liv Kastrup for Madland

Selvom der er oceaner af fisk i havet, drives der rovdrift på det blå madsystem, hvad end vi taler fangst af vilde fisk, skaldyr, bløddyr eller opdræt i havbrug. Alt i alt er det blevet tydeligere for mange, at de danske bælter, vandløb, have og fjorde mistrives. Men hvad stiller vi op med de vilde problemer? Og er det egentlig en menneskeret at spise laks? Du melder dig til her. 

Mød en lystfisker og en fiskehandler, der går forrest

Kom til oplæg og laboratorium med aktivisten Johan Flyvbjerg fra Ingen Burfisk i Havet og lær om havbrug, konsekvenserne deraf, og hvordan vi kan komme fri af de skadelige opdræt ved at arbejde og spise for et regenerativt hav. Johan er med os i både Aarhus og København, hvor han vil fortælle om sin befrielsesmission for havets burfisk og pege mod alt det gode fra havet, der med den rette omsorg og omtanke stadig kan fiskes, høstes og nydes.   

I Aarhus lærer du desuden at navigere i havets blå madsystem og at definere din egen og fælles madpolitik med Jakob Clausen, fiskehandler i Clausens Fiskehandel, der er gået viralt med sin tydelige madpolitik: Stop al salg af fisk fra havbrug.  

nyhed (3)
Fotos: Liv Kastrup for Madland

Nye blå fortællinger

Madland Madsystemskole #5 er en invitation til at genoverveje vores forhold til havet og dets ressourcer. Vi står midt i en tid, hvor det blå madsystem kalder på nye fortællinger, nye løsninger og nye fællesskaber. Det handler ikke kun om, hvad vi fisker, men hvordan vi fisker. Ikke kun om, hvad vi spiser, men hvorfor og med hvilke konsekvenser. Tag del i samtalen, bliv klogere på havets tilstand og vær med til at forme en fremtid, hvor det blå madsystem ikke blot overlever, men faktisk trives. 

Tid og sted

Aarhus: onsdag 5. november kl. 18.00-19.30 hos P. Clausens Fiskehandel, Fiskerivej 4, 8000 Aarhus C

København: torsdag 6. november kl. 16.30-18.30 hos Madland, Halmtorvet 27, 1700 København V

Eventen er gratis ved tilmelding og alle er velkommen. Tilmeld dig her. 

Vi ses!  

Sker i samarbejde med Patagonia og Global Salmon Farming Resistance.