Gentænk madsystemet!

Velkommen! Madland er et madpolitisk og fællesskabende samlingspunkt for og fra mikrolivet. Vi samler, krydsbestøver og sætter scene til økosystemet af madsystembrydere, der spiser og arbejder for lokale, resiliente og retfærdige madsystemer. Læs vores Madland Manifest. 

Kom med og del dine erfaringer og din viden, når Københavns Kommune og Madland inviterer til workshop og dialog for at give indblik og inputs til den kommende Mad- og Måltidsstrategi og Klimastrategi 2035. Vi samler grønne madaktører på tværs af værdikæden i København, og du er inviteret!
Fremtidens madhåndværkere skal lære og lade sig inspirere af de bedste. Så hvorfor ikke fodre deres nysgerrighed med inspirerende taler, oplæg, workshops og et festfyrværkeri af en frokost fra dem, der allerede har flyttet fagets grænser? Lige præcis det serverede endagsfestivalen, MAD Camp, da mere end 200 elever fra Hotel- og Restaurantskolen fik sig en oplevelse i gastronomisk verdensklasse til en hæsblæsende skoledag under teltdugene på Refshaleøen. Læs med her og få del i oplevelsen.
Hvad er de madsystemiske sammenhænge mellem landbrug, havbrug, værdikæde, mad og mennesker, og hvordan ruster man sig til tage aktiv stilling til samfundsansvar, gentænkning og handling? Nu åbner Madland Madsystemskole i København og Aarhus – en åben, demokratisk og madpolitisk eftermiddagsskole for unge og andre nysgerrige. Skolen stiftes som en del af Danmarks formandskab for EU, den er den første af sin art og bliver til i samarbejde med en række visionære organisationer. Første skoledage er 27.+ 28. august.
Klik ind, der hvor du lytter til podcast. Vi har netop åbnet sæsonen for madsystemforandring på lyd og udgivet hele 8 nye episoder af Madland Podcast. Denne gang i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke. I de nye episoder kan du høre eller genhøre taler og samtaler fra Madland Festival 2025, der skete for første gang i Aarhus. Det handler selvfølgelig om lokale madsystemer, og nu kan du møde madsystembrydere, der i og rundt om Aarhus skaber forandring og desuden lytte til åbningstalen fra festivalen.
I den komplekse og uigennemsigtige virkelighed, madens verden er, er det vigtigt og nødvendigt at lære om de systemiske sammenhænge. Derfor stiftes Madland Madsystemskole nu i samarbejde med en lang række visionære organisationer, der spænder hen over landbrug, hav, trivsel, global retfærdighed og engagementskabelse. På Madland Madsystemskole kan du bl.a. lære om EUs mad- og landbrugspolitik, at definere madpolitik for eget virke og hvordan fællesskaber driver forandring.
Kunst, kornsamlinger, langbordsmiddage, brandtaler og økologisk madmekka. Nordeuropas største musik- og kulturfestival, Roskilde Festival, åbner med et topsmækkert program med mad på plakaten. Tag med Madland Guide til Roskilde Festival 2025 og få en forsmag på vandingshuller til omtanke og eftertanke.
Tag del! Over tre dage sætter Madland scenen til et ambitiøst, inkluderende og virkelystent program med 25 ultralokale, nationale og internationale talere. De er madsystembrydere, der til stor inspiration gentænker og forandrer madsystemerne samfundsansvarligt. Velkommen til Madland x Food Is Now, bliv klogere på global retfærdighed, lokale resiliente madsystemer og regenerativt hav 3.-5 juli på Roskilde Festival 2025.
En af årets varmeste madpolitiske kartofler er opdrætslaksen fra havbrug. En fisk, der på sin vej til disken trækker lange destruktive spor efter sig fra Vestafrikas kyst til Nordnorges havmiljø. Bliv klogere på opdræt, og hvordan du kan købe fisk mere ansvarligt, når Johan Flyvbjerg , stifter af interesseorganisationen Ingen burfisk i havet, giver svar på spørgsmål her i portrætserien Madland Madsystembryder.
Flere af samfundets vigtige institutioner er ikke gearet til at håndtere eller knække åbenlyse sammenhænge, og det er der nogle, der betaler prisen for, og andre, der nyder godt af. Så hvordan ruster vi os til at navigere i et landskab, hvor industriens nye visioner for fremtidens regenerative landbrug skaber nye udgifter til samfundskassen? Læs lederen bragt i Madland Nyhedbrev af Marie Sainabou Jeng, Madlands programdirektør og stifter.
Madland guider dig til en perlerække af delemåltider i drivhuse, på marker og midt i byen. Her handler det ikke kun om mad og fællesskab, men også om at skabe samtaler og forbindelser.

Mød Madland Medlemmer

Mindre som mikro, nyudklækkede såvel som etablerede, går de alle forrest for at gentænke og forandre madsystemerne samfundsansvarligt.

Madland Program

Madland Madsystemskole

September-november

065 Palleshavegaard, Madland Festival 2026, Foto Liv M. Kastrup for Madland (1)

Madland Madsystemskole er tilbage! Tag del i vores åbne, demokratisk og madpolitisk eftermiddagsskole for unge, madprofessionelle og andre nysgerrige, hvor vi samler, forbinder og løfter perspektiver på tværs af hele madsystemet – og i år bliver den landsdækkende!

I løbet af efteråret vil der være eftermiddagsskoler, studieture, åbne, offentlige samtaler og fællesspisninger. Se hele programmet her.

Fyn, Roskilde, Aarhus og København

Foto: Liv Kastrup

Madland Symposium 2026

Torsdag 19. november

Tag del i Madland Symposium for lokale resiliente og retfærdige madsystemer for og fra mikrolivet. Vi tager en status, samler erfaringer, inspirerer med initiativer og styrker samarbejdet mellem by og land og jordbrugere, producenter, kokke, madhandlere, forskere, NGO’er, medie- og madfolk og borgere imellem. Sæt kryds. Program følger.

018 Madland Symposium 25, foto Liv M. Kastrup

Hos Madland
Halmtorvet 27
1700 København V

Foto: Liv Kastrup for Madland