Foto: Liv Kastrup for Madland
I Madlands interviewserie retter vi lyset mod personer, der arbejder for aktivt at gøre en forskel for den bæredygtige udvikling af maddanmark. Vi kalder dem madsystembrydere. Her kan du møde Viola Capriola, der er en af medstifterne og udviklerne bag Grønt Marked; et madmarked i København, hvor kvalitetsråvarer, gennemsigtighed og fællesskab står øverst på dagsordenen.
Hvad er Grønt Marked?
Grønt Marked er et socialt madprojekt, der samler bønder, producenter og borgere, som alle ønsker at bidrage til og støtte op om en positiv forandring af måden, vi går til mad på. Fra start har vi fokuseret på at skabe et rum, hvor københavnere kan købe madvarer direkte fra danske bønder og producenter. Gennem den forbindelse danner markedet samtidig ramme om at udbrede viden om regenerativt jordbrug, skabe forståelse for sæsonerne og styrke forbindelsen mellem by og land.
I øjeblikket er vi i alt fem personer, der organiserer markedet: Mia Boland, Rich Bewley, Virginia Catena, Yunus Adams og mig selv. 2021 er Grønt Markeds tredje år, og vi arbejder på at omdanne strukturen til en mere officiel organisation med markedet som centrum. Vi håber, det giver mulighed for at udvide Grønt Marked gennem samarbejder med ligesindede organisationer og projekter, så vi i fællesskab kan være med til at fremme nye produktions-, distributions- og forbrugsmønstre. Målet er at skabe en platform, hvor vi udover et madmarked også kan facilitere andre uddannende begivenheder og aktiviteter med bæredygtigt madforbrug, produktion og fællesskab som omdrejningspunkt.
Efter hvilke kriterier udvælger I markedets stadeholdere?
Indtil videre har vi kun samarbejdet med små, lokale bønder og producenter, der deler vores værdier om bæredygtige landbrugsmetoder, sunde og sikre vilkår for personale og dyr, og et engagement i at uddanne og styrke fællesskabet omkring markedet. For at sikre fuldkommen gennemsigtighed planlægger vi også at udarbejde detaljerede kriterier for stadeholderne, som vil være tilgængelige fra vores hjemmeside.
Hvad er det gennemsnitlige besøgstal pr marked?
Vi har i gennemsnit haft 1500-2000 besøgende per marked. Vi tror, at der er et stort potentiale for flere markeder næste sæson, eventuelt med mulighed for også at udvide til andre bydele end Refshaleøen.
Hvorfor tror I, at der ikke er flere grøntmarkeder i København?
Det er et interessant spørgsmål. Faktisk er det noget, vi undersøgte allerede i starten af projektet, og jeg tror, det skyldes flere forskellige faktorer. Først og fremmest har bondemarkeder desværre ikke haft et godt omdømme for danske producenter, primært fordi salgsindtægterne ikke har opvejet udgifterne ved at deltage. En markedsdag er tidskrævende, og producenterne har i forvejen et travlt skema. Ofte kræver det, at de bruger deres fritid på at deltage, og med udsigt til en beskeden fortjeneste giver det sjældent økonomisk mening at hyre arbejdskraft til at passe arbejdet derhjemme, mens man er væk.
Derudover har mange års politisk arbejde for at fremme økologi betydet, at 80% af danskerne køber økologisk mad - 50% på ugentlig basis. Danske supermarkeder tilbyder generelt et højt niveau af øko-produkter sammenlignet med andre lande, og forbrugerne har høj tillid til øko-certificeringen. Det gør det svært at overbevise forbrugere om, at det giver bedre mening at besøge et marked som vores frem for at købe sine varer i supermarkedet.
Til sidst har især Vestens forbrug de seneste årtier båret præg af, at vi har mistet forbindelsen til den mad, vi spiser - en udvikling, der ikke just har hjulpet de lokale madmarkeder og lokale, bæredygtige produktioner i almindelighed.
Foto: Markus Oxelman
Hvorfor er det vigtigt at købe direkte fra producenten i modsætning til eksempelvis at købe økologi i et supermarked?
På bondemarkeder kan man ikke kun købe friske råvarer, men også forme relationer til menneskene bag. Den direkte forbindelse mellem lokale bønder og forbrugere skærer mellemmanden ud af forsyningskæden - som desværre alt for ofte får det største udbytte i produktionen af fødevarer. Markeder som vores tilbyder et gennemsigtigt indkøbsalternativ, hvor fællesskab, menneskelige relationer og lokalsamfundet er i fokus.
Økologiske madvarer fra supermarkeder, dyrket under intense forhold i drivhuse - og ofte i udlandet - kan ikke være det eneste svar på forandring. Der er så meget mere at tage højde for end det, der er dækket af et økomærke - fra sæsoner, biodiversitet og jord-præservering, til lokale- og cirkulære økonomier, madspild, og meget andet. At købe direkte fra producenterne er en aktiv, bæredygtig investering i den mad, du spiser. Når du handler på et grøntmarked, bidrager du til et madsystem, som alle i samfundet nyder godt af.
Hvilke udfordringer i madsystemet forsøger Grønt Marked at løse?
Et af de centrale spørgsmål er, hvordan vi skal brødføde byer og deres indbyggere. Det er en stor udfordring uden et simpelt, hurtigt svar, som vi mennesker ellers har for vane at lede efter. I stedet er det i systemets kompleksitet og i de langsigtede og bæredygtige initiativer, at vi finder nogle af svarene på, hvordan vi bygger et mere modstandsdygtigt madsystem. Med Grønt Marked sigter vi efter at skabe nye kanaler og et mere robust marked for de små, lokale producenter samtidigt med at sikre adgang til lokal, sæsonbestemt og bæredygtig mad i byen, for byen. Målet er at blive et holdbart alternativ for københavnerne. En garant for de mindre bønder, som kan inspirere andre, nye aspiranter til at dyrke og producere mad på en bedre måde.
Hvordan har Grønt Marked udviklet sig over tid?
Vi startede projektet for to år siden sammen med en gruppe venner og kolleger, alle med forskellige baggrunde og nationaliteter. Vi søsatte to pilotprojekter i sommeren ‘19 for sammen med producenterne at få et indtryk af markedets potentiale og økonomiske udsigter. De havde stor success, hvilket motiverede os til at fortsætte udviklingen af projektet. Sidste år var en enorm udfordring for alle, og vi priser os lykkelige for, at vi formåede at holde projektet i gang og dermed give producenterne, der allerede var hårdt ramt af pandemien, en økonomisk sikkerhed, samt fortsat at kunne tilbyde forbrugerne adgang til sund, bæredygtig og lokal mad.
Hvornår anser I en markedsdag for at have været en succes?
Når vi ser en bred skare af besøgende samlet fra nær og fjern, i forskellige aldre og fra forskellige baggrunde. Når de spørger og lytter til bønders og producenters anekdoter om hverdagens forhold og udfordringer, er det noget, som gør os virkelig glade og stolte. Og så glæder vi os over at se vores mange stamgæster vende tilbage igen og igen og på den måde støtte vores mål om et bondemarked, der skaber forbindelser og tillidsforhold.
Vi måler selvfølgelig også et markeds succes på stadeholdernes salg. Når vi ser dem køre hjem med tomme biler ved en markedsdags afslutning, føler vi, at vi sammen er på rette vej.
Hvordan ser Danmark som madland ud om 10 år, hvis det stod til jer?
Der er et stort potentiale i Danmark, når det kommer til nye, innovative systemer og politiske tiltag. Jeg føler mig ikke for idealistisk, når jeg forestiller mig, at dansk madkultur oghele systemet bag kan blive blandt de bedste i verden i forhold til agroøkologi, regenerative systemer, cirkulær økonomi og madpolitik. Jeg tror også på, at dette opnås ved at samarbejde med andre nordiske lande og EU. Udfordringen ligger i at skabe adgang til kvalitetsmad for alle - man kan ikke tale om økologi og bæredygtighed uden også at tale om social retfærdighed.
Hvad ville dit sidste måltid bestå af?
Højst sandsynligt en skør blanding af mange forskellige smage, som kunne transportere mig verden rundt.
Grønt Marked på Refshaleøen, Nørrebro, Vesterbro og Frederiksberg - find mere info om markedsdage og følg projektet på deres hjemmeside og på Facebook.
