Læs med og bliv opdateret på madpolitisk nyt fra Madland og resten af madlandskabet

Hvordan skaber vi byudvikling med maden i centrum, og hvordan sikrer vi mere grøn, lokal og sæsonbetonet mad på københavnernes tallerken nu og i fremtiden? Maden sættes i centrum og kommunalpolitikerne sættes i stævne, når Madland samler samfundsansvarlige frontløbere på tværs af madsystemet og rundt om København jordbrugs- og madscene. Det sker til Madland Symposium 14. november i Ungdommens Demokratihus med viljen om at vise København som gentænkt madby med styrket madforbindelse mellem land og by.
Undrer du dig også over, hvad Grøn Trepart kommer til at betyde for klimaindsatsen og fremtidens landbrug? Så kom forbi når Andelsgaarde, Rødder og Madland inviterer til samtale og folkeoplysning om Grøn Trepart i Pladefabrikken, København NV, tirsdag 12. november kl. 16-17.30.
Tag med på Madland Studietur en dag til Stevns og oplev fortællinger om fortiden og perspektiver på nutidens udfordringer med at forene landbrug og mad med de planetære grænser. Vi besøger Stevns Klint Experience og lærer om regenerative jordbrug, økologi og biodiversitet hos jordbrugene Druebjerggård og Klippingegård. Det sker 24. november 2024 kl. 10.00-17.00.
Mød, oplev og lær fra byens frontløbere! Som en del af Madland Symposium: Gentænk København som madby inviterer Madland dig og københavnerne i november ud for at møde, opleve og lære fra en række af byens frontløbere i og uden for København med fællesspisning, smagninger, gårdbesøg, markeder og samtaler. Læs med og få 15 anbefalinger, hvor du som madborger og madprofessionel kan tage del og engagere dig.
Kom og hør og bliv hørt. Hvordan skaber vi byudvikling med maden i centrum, og hvordan sikrer vi mere grøn, lokal og sæsonbetonet mad på københavnernes tallerken nu og i fremtiden? En lang række af byens frontløbere står allerede i spidsen for forandringen hen imod en madby med et mere levende og samfundsansvarligt madsystem. 14. november kl. 8.30-12.30 inviterer vi til Madland Symposium: Gentænk København som madby og samler jer, der arbejder for og engagerer jer i byens udvikling. I forlængelse af symposiet samler vi desuden de to alliancer for professionelle køkkener og samfundsansvarlig madhandel, og inviterer i hele november københavnerne til at udforske København som en gentænkt madby hos byens madsystembrydere.
Er du nysgerrig efter at blive klogere på madsystemet, og hvordan du kan være med til at skabe forandring med din faglighed og profession? Madland søger en kommunikationspraktikant i foråret 2025 til at indgå på et lille og dedikeret hold, der arbejder konkret og i øjenhøjde med forandringskommunikation lige fra strategi og taktik til udførelse, hvor vi sammen får dit arbejde til at leve ude i virkeligheden.
Hvilken betydning har vores dyrkede land for vores råvarer, trivsel og fremtid? Dyk ned i mulden sammen med Madland på Roskilde Festivals scene Food is Now i 2024 og mød seks madsystembrydere, der fra hver deres virke arbejder for at sikre dig og kloden en bedre fremtid. I en serie af seks korte episoder åbner vi sæsonen med nye udgivelser af Madland Podcast. Hør om jord, den regenerative jordbrugsbevægelse og maden fra sund og frugtbar jord fra dem, der går i front med at ændre madsystemet samfundsansvarligt fra muld til mave.
Hvordan klipper vi navlestrengen til globale madsystemer og dyrker de lokale, og hvilke potentialer har festivalscenen som forandringsarena for madkultur og madsystemforandring? Få inspirerende bud fra syv forskellige virker, der tog del, da Roskilde Festival Gruppen og Madland i partnerskab inviterede til tre undersøgende laboratorier i Roskilde, på Roskilde Festival og på GRASP.
Med Greenpeace Africa i ryggen kæmper hun for, at kenyanerne kan genvinde retten til lovligt at bevare og dyrke egen landbrugs- og madkultur. The Mother Tree og Madland sætter scene til én af det globale syds vigtige stemmer, når Claire Nasike Akello taler 27. september på Roskilde Festivals vidensfestival GRASP. Med dokumentarvisningen ‘Back to the Roots' og samtale stilles skarpt på danskernes indflydelse på klimaretfærdighed, madsuverænitet og afkolonisering.
Hvordan ledes et fællesskab ⎯ Hvordan leder et fællesskab. Kitchen Collectives 10 års jubilæum inviteres du hermed til symposium om fremtidens ledende iværksætterfællesskaber. Kom og hør om fremtidens ledende fællesskaber og bliv klogere på at lede fællesskaber. Mød 10 af morgendagens grønne og fællesskabende iværksættere og smag på Kitchen Collectives inkluderende værtskab.
I samarbejde mellem FællesGro, Kitchen Collectives Netværk for grønne iværksættere og Madland samler vi jer, der sælger på marked, i butik, CSA og andre fællesskaber, i alliance, for sammen at løfte dagsordnen: Hvordan styrker vi salget af økologiske, grønne og lokale varer til madborgerne.
Hvordan kan vi forandre vores madsystemer til at være mindre klimabelastende, mere livgivende og mere retfærdige? Det kan du blive meget klogere på lørdag 21. september kl. 10-19 i gården på Fælledvej 12, hvor Madland i partnerskab med Mellemfolkeligt Samvirke inviterer til madmarked, filmvisning, samtaler, oplæsninger og musik for Retfærdige Madsystemer.
Kan festivaler agere forandringsagenter på den madpolitiske scene, og hvordan sikrer vi klimaretfærdighed i det globale syd? Spørgsmål som disse og flere til udforsker Madland sammen med The Mother Tree og Roskilde Festival Gruppen på vidensfestivalen GRASP 27. september 2024. Kom med, her får du en appetitvækker på det madpolitiske program præsenteret i partnerskab med GRASP.
Få grøn hverdagsinspiration, smag på havens høst, lær om urter og former stiklinger, lyt til generationsopråb og hent nytænkende perspektiver for fremtiden. Haver til Maver og Madland præsenterer Dyrk Livet Festival 2024 lørdag 14. september kl. 10-16 i smukke omgivelser midt i Haver til Mavers skolehave i Frederiksberg Have. Du er inviteret!
Hvordan styrker vi salget af økologiske, grønne og lokale varer til madborgerne? I partnerskab med FællesGro og Kitchen Collectives netværk for grønne iværksættere samler vi jer, der sælger på marked, i butik, CSA og andre fællesskaber, i alliance. Det sker tirsdag 27. august i København hos Kitchen Collective og 18.+19. september i Præstø på Oremandsgaard Gods.
Tjek de vigtigste datoer og sæt kryds i kalenderen for sommer og efterår 2024 i Madland. Her får du et overblik over samtaler, laboratorier, festivaler, studieture og symposier, som vi sætter i verden i koalitionerne og med gode partnere. Skriv dig op, følg med i Madland Nyhedsbrev og vær først til at blive inviteret til at tage del.
Hvor tanker du næring til tankegods og forandringslyst, og hvordan bider du over det massive udbud af snacks, måltider og noget godt i glasset, når du i festens favør stadig gerne vil spise, drikke og opleve med omtanke? Madland guider dig til Roskilde Festival 2024, der byder på friskmøllet mel, den legendariske kartoffelavler Leon, historisk brud på øl-monopolet, smag på cirkulært kollektiv, jordbrugerhyldester, aktivisme og økologisk galore. Madland indtager for første gang scenen med to gigs, der kalder på forsvar af frugtbar jord, frø og afgrøder her til lands og i det globale syd. Læs med og se, hvad du ikke må gå glip af.
Midt i en dramatisk og højaktuel retssag mod Kenyas regering for at genvinde retten til at dyrke og bevare egen madkultur, der finder sin afgørelse i juli, sætter Mother Tree og Madland endnu engang scene til en af det globale syds vigtige stemmer, når den prisvindende kunstner Wanjiku opfører 'Back to the Roots', der handler om at genoprette forbindelsen mellem vores fælles planet og menneskelighed.
Performancekunst i kampen om retten til at dyrke oprindelige afgrøder og til forsvar for levende jord. Oplev Madland på nichescenen, Food is Now, på Roskilde Festival 2024, når The Mother Tree for første gang folder Back to the Roots ud med kunstneren Wanjiku, og fem madsystembrydere holder stærke taler om, hvordan de gentænker jorden mere frugtbar i deres respektive virker. Det sker fredag 5. og lørdag 6. juli.
Tager du del i Folkemødet fredag 14. juni, så er du hermed inviteret til at slutte dig til Madland, når vi for første gang drager til solskinsøen for at dele vores demokratiske vilje som madpolitisk samlingspunkt og fællesskab. Vi inviterer indenfor til Madland Samtale i en af Allinges fine gårdhaver, og så tager Marie Sainabou Jeng, programdirektør i Madland del i en samtale om lokale madsystemer hos Fødevaredanmark.